KTF Transmision
NYHEDER 24. OKT 2022 KL. 13:01

Rederi vil sejler over Kattegat med fire hurtige færger

Af: kollektivtrafik


Et stigende privatmarked får rederiet Molslinjen til at øge kapaciteten på ruterne mellem Jylland og Sjælland. Baggrunden er, at Molslinjen fra påsken 2023 vil have en hurtigfærge mere til rådighed, hvilket giver mulighed for fire-færge-drift på Kattegat med flere afgange fra både Aarhus og fra Ebeltoft til Sjællands Odde


Fire hurtigfærger på Kattegat. Det har været Molslinjens plan siden 2012, hvor de første store hurtigfærger blev sat ind. Når Molslinjen fra påsken næste år indsætter den nyeste og største hurtigfærge »Express 5« på Bornholmslinjens rute mellem Rønne og Ystad får rederiet en af sine andre hurtigfærger til rådighed.


Den nye færge på Kattegat bliver enten Express 1 eller hurtigfærgen Max. Beslutningen om, hvilken færge, der skal blive på Bornholm, afventer det kommende valg til Folketinget og en beslutning hos den kommende transportminister.


Men uanset hvilken færge, der bliver tale om, vil det resultere i flere afgange mellem landsdelene. Ebeltoft-afgangene øges fra 294 i 2022 til 656 i 2023 i perioden marts til oktober. Samtidigt frigøres kapacitet til Aarhus, der udvides fra 8.430 afgange i 2022 til 8.628 afgange i 2023.



Molslinjen har omkring jul før haft succes med at sætte fire færger ind på Kattegat, men fra torsdag 30. marts 2023 bliver det for første gang muligt med fire færger i daglig drift.


 


 


 


Færgeruter