Infrastrukturplan: Regeringen foreslår nye veje og baner for 106 milliarder kroner over 14 år

Af: Mikael Hansen

Oplægget ”Danmark Fremad - Infrastrukturplan 2035” er et politisk toptunet oplæg til de kommende forhandlinger om en national mobilitetsplan. Der er lagt lunser ud til de blå partier, støttepartierne vil være henvist til at tilføje projekter med grønne perspektiver, projekter som er påfaldende nedtonet. Oplægget er overraskende traditionelt og med uventede udeladelser på den kollektive trafiks område.

Regeringen har spillet ud med et forhandlingsoplæg til de kommende transportpolitiske forhandlinger. Målet er en national mobilitetsplan, som skal være langtidsholdbar. Det vigtigste formål ser ud til at være, at den kommende politiske aftale bliver så bred som mulig.

Regeringen lægger op til at investere 106 milliarder kroner i ny infrastruktur frem til 2035. Hertil kommer infrastruktur for 55 milliarder kroner – projekter, som allerede er politisk aftalt men endnu ikke færdige og taget i brug. Desuden er der reserveret 12,7 milliarder kroner til ny infrastruktur til Lynetteholmen – evt. kan der findes en anden finansiering til dette.

Syv pejlemærker for fremtidens grønne mobilitet

”Danmark Fremad” opstiller syv pejlemærker:

• Færre skal sidde i kø


• Kollektiv trafik skal være attraktiv


• Det skal være lige så nemt at køre i en grøn bil som i en fossil bil


• Flere skal vælge cyklen


• Færre skal plages af støj fra trafikken


• En mere grøn retning


• Det skal være mere trygt at færdes på vejene

I det følgende omtales de to første punkter, som projektmæssigt og økonomisk er de helt dominerende i oplægget: Vejtrafikken og kollektiv trafik.

Vejtrafikken

”Danmark Fremad” omfatter hele 28 vejprojekter af vidt forskellig størrelse og fordelt over hele landet, dog også med store projekter: Frederikssundsmotorvejen og Hillerødmotorvejen, opgraderingen af E45-motorvejen fra Vejle til Aarhus N og udvidelse af E20 -motorvejen syd om Odense er alle i den tunge ende – ligesom en tredje Limfjordsforbindelse over øen Egholm.

En ny midtjysk motorvej, Hærvejsmotorvej, er en markant udeladelse.

Kollektiv Trafik

Det er ikke overraskende, at jernbanen fylder det meste i afsnittet om kollektiv trafik. Indirekte fylder de allerede igangsatte projekter, signalprogrammet og elektrificeringsprogrammet, ganske meget.

Fokus i oplægget er derfor på en række nye projekter, som enten understøtter eller supplerer de store programmer. Det handler bl.a. om opgraderinger på de store stationer, København H, Aarhus H, Københavns Lufthavns Station samt nye knudepunkter i Glostrup og Ny Ellebjerg – begge en del af den såkaldte Sydkorridor, som skal aflaste København H. Der foreslås også investeret yderligere i Ringsted Station, som lige pludselig (!) er blevet et nyt jernbaneknudepunkt. Flere stationer ud over landet foreslås opgraderet eller revitaliseret.

To store jernbaneprojekter, som allerede er vedtaget, foreslås fremrykket: Den nye bane på Vestfyn og Nykøbing F-Holeby – den sidste er en del af aftalen om Femern-forbindelsen.

Desuden foreslår regeringen forsøg med batteritog i Vestjylland samt nedsættelse af en takstudvalg, som skal se på en styrkelse af den kollektive trafiks konkurrenceevne overfor bilen.

Jernbanen til Billund foreslås opgivet, formentlig sammen med de øvrige rester fra Togfonden, bl.a. den tidligere foreslåede jernbane Hovedgaard-Aarhus for slet ikke at tale om jernbanebroen over Vejle fjord – de sidste to er end ikke nævnt i oplægget. Regionernes jernbaner er helt udeladt.

Desuden er der lagt op til statsstøtte til to BRT-linier i Hovedstadsområdet, mens aarhusianere og odenseanere må se deres ønsker til nye letbaneetaper udskudt til efter 2035 sammen med BRT-projekter i Aarhus, Randers og Aalborg.

Nye bus-, stations- og cykelpuljer foreslås som fødselshjælpere længere ude i trafiksystemet.

Alt det andet

Oplægget indeholder desuden en langt række forslag til bl.a. ladeinfrastruktur til elbiler, cykelinvesteringer, støjdæmpende tiltag, bedre trafiksikkerhed og en række grønne tiltag i den bløde ende og dele-elbiler og det meget kommenterede forslag om bilfri søndage. Denne bredde adskiller for alvor oplægget fra tidligere tilsvarende politiske trafikoplæg.

Det er politik det hele

Forhandlingsoplægget ”Danmark Fremad” er overraskende traditionelt i sin måde at angribe trafik. transport og infrastruktur på. Det dominerende indtryk er, at oplægget er gennemsyret af politik i den dårlige betydning: Det er partipolitik, det handler om. Der er smidt en hel stribe vejprojekter i grams for at få partierne i blå blok med på vognen. Til gengæld er der taget meget lidt hensyn til venstrefløjens ønsker om en integreret grøn mobilitetspolitik.

Målet er øjensynlig et bredt politisk forlig, evt. uden Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Dansk Folkeparti har man fornærmet ved at tage Billundbanen ud. Nye Borgerlige har indtil videre ikke markeret sig særlig tydeligt i transportpolitikken, mere vigtigt er det at få Venstre og Konservative med i en aftale, som formentlig kan komme til at se meget anderledes ud end forhandlingsoplægget ”Danmark Fremad”.

Hovedindtrykket af ”Danmark Fremad” er, at regeringen har noget at handle med både til den ene og den anden side i Folketingssalen. Måske er der i virkeligheden også mulighed for at udvide budgettet - 105 milliarder kroner i statslige infrastrukturinvesteringer forekommer ikke særskilt ambitiøst. Mon ikke Engelbrecht kan fremtrylle et tocifret milliardbeløb yderligere?

I øvrigt er oplægget ikke så klart og tydeligt, som det foregiver. Der mangler f.eks. en samlet oversigt over fordelingen af pengene på de forskellige projekter. Bevares, man kan selv regne det det hele sammen ud fra bilagene med tre kvarters koncentreret arbejde med lommeregneren. Men det ligner en tanke, at oversigten er udeladt.

Man kan så også være skuffet over manglen på visioner og nye kreative greb. Genoplivelsen af de bilfri søndag er vel noget af det mest fantasiforladte, der er set i transportpolitikken i mange år.

Men mange håber stadig det bedste: At en bred politisk aftale om en national mobilitetsplan bliver mindst lige så visionær og langtidsholdbar som aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009.

Hent oplægget "Danmark Fremad - Infrastrukturpplan 2035"