Taxier skal køre på brint i Jyllands største by
Af: kollektivtrafik
Aarhus Taxa og Aarhus kommune har indgået et partnerskab om at få brint-elektriske taxier på gaden
Brint-elektriske biler udleder ikke CO2 eller partikler under kørslen og er samtidig hurtigere at få i stødet end batteri-elektriske biler. Det betyder, at brint-elektriske biler passer godt ind i Aarhus Taxa's arbejde med at omstille sig til en mere bæredygtig drift.
- Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så skal erhvervslivet tage ansvar. Derfor har Aarhus Taxa taget initiativ til et unikt partnerskab med Aarhus Kommune, som både gavner klimaet og vores egen grønne strategi, og som bliver afgørende for Aarhus kommune i ønsket om at blive CO2-neutral i 2030, siger Astrid Donnerborg, adm. direktør i Aarhus Taxa.
Aarhus Taxa vil opfordre sine vognmænd til at investere i brint-elektriske taxier, som forventes at komme på gaden i løbet af 2021. Taxierne forventes at blive af mærket Toyota Mirai, som er den nyeste generation af brint-elektriske biler, men som endnu ikke er på gaden i Danmark.
Energi og miljø Taxikørsel
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET