Togrejser er for alle

Af: Mikael Hansen

Togselskabernes tilbud til personer med funktionsnedsættelser er generelt ganske gode og styret af kontraktbestemmelser eller fastsatte normer. Der findes dog nogle svært forklarlige forskelle i togselskabernes handicapservice.

Mulighederne for at rejse med tog er kraftigt forbedret i de seneste år for personer med funktionsnedsættelse. Der findes en generel ledsagerordning, hvor både den rejsende med funktionsnedsættelse og ledsageren kan rejse til nedsat pris. Det kræver et ledsagerkort, som udstedes af handicaporganisationerne. Desuden er der mulighed for assistance på stationer for kørestolsbrugere. Den sidste ordning er dog knap så standardiseret som ledsagerordningen.

Ledsageordningen

Ledsagerordningen giver mulighed for, at en person med funktionsnedsættelse kan have en ledsager med til nedsat pris. Ordningen gælder primært i kollektiv trafik og til kulturelle arrangementer. Ledsagekort udstedes af Danske Handicaporganisationer, Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs. Det koster 200 kr. og gælder i tre år. Ledsagekort kan udstedes til personer med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, og det kræver dokumentation af funktionsnedsættelsen.

Rabat i kollektiv trafik

Ledsagekortet giver personer, der er fyldt 13 år rabat på alle bus- og togrejser hos selskaber, der udfører offentlig servicetrafik. Både indehaver af ledsagekortet og en eventuel ledsager rejser på hver sin børnebillet. Ordningen gælder kun ved køb af en enkeltbillet til børnetakst. Rabatten opnås derfor ikke ved køb af klippekort eller månedskort. Det er dog muligt at erhverve et Handicap Rejsekort, hvor der ydes rabat, hvis man rejser uden for myldretiden.

Brugen af ledsageordningen og ledsagekortet er altså generelt i hele den kollektive trafik. I togtrafikken giver ledsagekortet desuden ret til at købe en billet i toget eller at få tilsendt sin billet med posten.

Assistance for kørestolsbrugere på stationer

Reglerne for DSB’s og Arriva assistance for kørestolsbrugere er en del af kørselskontrakterne mellem staten og de to togselskaber.  I de gældende kontrakter er der en bestillingsfrist på 12 timer før rejsen for assistancen. Før 2015 var den bestillingstiden 48 timer før. DSB oplyser at den nye korte bestillingsfrist ikke giver problemer. DSB tilbyder assistancen på alle stationer – ingen nævnt og ingen glemt. S-tog er som bekendt lavgulvstog, og her udføres assistancen af lokoførerne ved hjælp af en rampe. I 2018 udførte DSB omkring 18.000 bestilte handicapassistancer og solgte 58.000 ledsagerbilletter - i 2017 var tallene 17.100 bestilte handicapassistancer og solgte 45.800 ledsagerbilletter.

Arriva kontrakt er lidt anderledes end DSB’s på dette punkt. Arriva er kun forpligtet til at yde stationsassistance for kørestolsbrugere på udvalgte stationer i Midt- og Vestjylland – typisk på købstadsstationerne. Arriva ydede handicapassistance 419 gange i 2018, heraf var de 144 gange for en kørestolsbruger.

Nordjyske Jernbaner

Nordjyske Jernbaner samarbejder med DSB om assistance for kørestolsbrugere på stationer. Hvis man ikke selv kan klare opgaven, træder DSB til på de sædvanlige betingelser med 12 timer forudbestilling. På strækningerne Skagen - Frederikshavn og Hirtshals - Hjørring er der meget lille afstand mellem perron og tog, og stort set ingen højdeforskel, så her vil man selv eller en ledsager i de fleste tilfælde kunne hjælpe personen ind og ud af toget.

Lokomotivføreren hjælper i Lokaltog

Lokaltog, som driver 9 lokalbanestrækninger på Sjælland og Lolland har samme ordning ved stationsassistance som S-tog: På de stationer, hvor tog og perron ikke er i niveau, vil togets lokomotivfører lægge en rampe ud.

Metroen og Aarhus Letbane

I den københavnske metro og i Aarhus Letbane findes ingen assistance for kørestolsbrugere på stationer. På alle metroens og letbanens stationer er perroner og togets gulv i samme niveau og afstanden mellem perron og tog er meget lille. Derfor tilbyder selskaberne ikke stationsassistance.

Et spørgsmål til Arriva

Tilsyneladende er der et antal mindre stationer på Arrivas net i Midt- og Vestjylland, hvor kørestolsbrugere ikke kan få assistance til af- og påstigning. Spørgsmålet er så, hvorfor Arriva ikke kan benytte samme metode som DSB-S-tog og Lokaltog, nemlig at lade lokomotivføreren betjene en kørestolsrampe, der hvor behovet er til stede. Alle Arriva tog er lavgulvstog, så assistancen burde kunne klares med en rampe.

Arriva svarer sådan på spørgsmålet: ”Det er en politisk beslutning, hvilke stationer der skal tilbydes assistance på. Vi er forpligtet til at overholde vores rettidighed jf. vores kontrakt med Transportministeriet, og det vil vi ikke kunne, hvis lokomotivføreren skal ud af sit førerhus, låse rampen op og lægge den til perronen, låse den inde igen og så tilbage i førerhuset. Det vil simpelthen tage for lang tid.”

God information i fælles folder

Mange af oplysningerne i denne artikel er hentet i folderen ”Handicapservice”, som er udgivet af DSB, Arriva og NT i fællesskab. Over 11 sider gives en lang række informationer i en dækkende og let fattelig form. Den aktuelle udgave er fra 3. juni 2019. Måske kommer der endnu flere trafik- og togselskaber med i folderen i de kommende opdaterede udgaver.