NYHEDER 21. MAR 2018 KL. 17:41
Trafikkontrollør i Movia fik Dronningens fortjenstmedalje
Af: kollektivtrafik
Trafikkontrollør i Movia, Peter Kertesz, har arbejdet i den kollektive transports tjeneste i 40 år. I den anledning fik den 61-årige trafikkontrollør overrakt dronningens fortjenstmedalje i sølv af Movias administrerende direktør Dorthe Nøhr Pedersen
Med dronningens fortjenstmedalje i sølv fik han et fysisk bevis for, at han har bidraget positivt til den kollektive transport. Og Peter Kertesz kan nu se frem til, at han personligt skal møde op og takke dronningen for hædersbeviset.
- Det er ikke hver dag, man får sådan et skulderklap. Så jeg er da stolt af fortjenstmedaljen, og vil gerne møde personligt op og sige dronningen tak for den, siger Peter Kertesz.
I dag er en af Peter Kertesz’ hovedopgaver at holde styr på de 1.500 count-down-moduler, udskifte batterier og sørge for, at passagererne kan se realtiden på standerne. Derudover holder Peter Kertesz øje med, at busoperatørerne har orden i deres reserve-rejsekort-udstyr, så busserne hurtigt kan køre i garage og få udskiftet ’gearet’, hvis rejsekortstanderne i busserne bryder ned.
Peter Kertesz startede sin karriere som buschauffør hos HT i Gladsaxe kommune i december 1977, hvor han i fem år kørte bus i Herlev, Gladsaxe, Lyngby og Bagsværd. I 1982 skiftede Peter Kertesz til billetkontrollør, et arbejde han passede i godt ti år. Og i 1992 blev Peter Kertesz udnævnt til trafikkontrollør, hvilket han er i dag.
Peter Kertesz har i de seneste år bidraget væsentligt til opsætning af stoppestedsstandere i Roskildeområdet. Senest var han med til at sætte nye stoppestedstavler på samtlige stoppesteder på Vest- og Sydsjælland.
Af kolleger bliver Peter Kertesz opfattet som venlig, meget hjælpsom, omgængelig og med et ry om, at han siger tingene ligeud -gerne tilsat lidt humor. Privat er Peter Kertesz gift, bor i Taastrup og har tre voksne børn.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
NYHEDER 28. OKT 2024 KL. 11:36
Demonstranter for nattog holdt et stille pyjamasparty på HovedbanegårdenMOBILITET
NYHEDER 19. NOV 2024 KL. 10:42
Puljer til fleksible transportløsninger i landdistrikterne er åbnet for ansøgningerNYHEDER 15. NOV 2024 KL. 01:00
Trafikselskab åbner dørene for gratis cykelmedtagning i busser og letbanetog