Beregning: Vi pendler en kvart jordomrejse hver om året

Af: kollektivtrafik

I 2016 rejste danskerne i gennemsnit 21,5 km dagligt for at komme på arbejde. Det viser beregninger fra Dansk Byggeri. Det svarer til, at hver eneste beskæftigede foretager næsten en kvart jordomrejse om året i gennemsnit - blot ved at køre frem og tilbage til arbejdet

- Et normalt arbejdsår består af ca. 227 arbejdsdage. Når vi i gennemsnit rejser 43 km om dagen til og fra arbejde, så kommer vi op på 9.761 km pr. beskæftiget pr. år. Det er næsten en kvart jordomrejse, idet jordens omkreds er godt 40.000 km ved Ækvator. Det skal dog siges, at der så ikke er taget højde for sygedage, hjemmearbejdsdage og den slags, siger Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg.

Den afstand, vi pendler, har aldrig været længere, og den er vokset med 2,4 km siden 2008. Vi bruger også mere tid på den daglige pendling. Og byggebranchen er blandt de erhverv, der trækker pendlingsafstanden op.

Pendlingsafstanden er beregnet som den korteste vejafstand fra den beskæftigedes bopæl til arbejdsstedet. Og det er tal fra Danmarks Statistik, der viser, at danskerne i gennemsnit pendlede 21,5 km for at komme på arbejde i 2016, hvad enten det foregik på cykel, i bil, tog eller bus.

Turen hjem igen indgår ikke i pendlingsafstanden. Tager man den med, gennemlagde vi i gennemsnit 43 km dagligt, når vi transporterede os mellem hjem og arbejde - og tilbage igen.

- Den gennemsnitlige pendlingsafstand er især øget under det økonomiske opsving siden 2013. Pendlingen får stadig større samfundsøkonomisk betydning. Pendling er den mekanisme, der binder det stive boligmarked sammen med vores fleksible arbejdsmarked, siger Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.

Længere strækninger øger tidspildet
Længere pendlingsafstande giver også mere spildtid. Tænketanken Kraka har påvist, at en pendler i bil i gennemsnit brugte otte procent mere tid på pendling i 2016 end i 2008.

- Men det kan modvirkes ved offensivt at satse på ny og bedre vedligeholdt infrastruktur. Historisk er både Storebælts- og Øresundsbroen eksempler på, at det kan lade sig gøre at pendle over længere afstande ved uændret eller ligefrem nedsat tidsforbrug, siger Bo Sandberg.

Stiller krav til udbygning og vedligeholdelse af infrastrukturen
Det er transporttiden og ikke distancen, der er afgørende for, hvor langt vi er villige til at pendle.

- Politisk og samfundsøkonomisk kan der gøres meget mere for, at infrastrukturen er i orden, så længere pendlingsafstand ikke nødvendigvis betyder længere transporttid. Det er blandt andet i det lys, en forhåbentlig kommende østlig ringvej i København skal ses, siger Bo Sandberg.