KTF Transmision
NYHEDER 1. OKT 2022 KL. 22:00

Vordingborg Kommune vil droppe biobrændsel i busserne

Af: Redaktionen


Vordingborg Kommune skal spare syv millioner kroner på den kollektive trafik. Teknik- og Miljøudvalget foreslår at skifte den grønne biodiesel ud med den mere forurenende fossile diesel


Det blev besluttet i Vordingborg Kommune sidste år at skifte til grøn HVO-biodiesel. Men nu foreslår Vordingborg Kommunes Klima og Teknikudvalg at gå tilbage til den almindelig. fossile diesel.



Forslaget kommer, fordi der skal spares i alt syv millioner kroner på den kollektive trafik. To millioner kan hentes ved at køre borgerne med almindelig diesel i tanken istedet for HVO.



- Det er rigtig ærgerligt, at vi bliver tvunget til at gøre det. Men det udgør så stor en andel af de samlede besparelser, at vi har svært ved at bevare den grønne diesel og spare på nogle ruter. Vi bliver nødt til at veje det op imod hinanden, og på en relativ let måde kan vi spare to millioner, siger Anders J. Andersen, formand for Klima- og Teknikudvalget i Vordingborg Kommune til TV2 Øst.



HVO er et syntetisk dieselbrændstof, som er fremstilles på biomasse og derfor er CO2-neutralt.


Bæredygtighed Energi og miljø Rutekørsel Økonomi