Af: Redaktionen
Dansk PersonTransports vicedirektør,Trine Wollenberg, deltog for nylig i P1 Debat til en diskussion om taxiloven og forslaget om, at Uber skal vende tilbage til det danske marked.
P1 Debat havde under overskriften “Bring Uber Back?” lagt op til en debat om taxidækningen i landdistrikerne.
Her deltog Dansk PersonTransports vicedirektør Trine Wollenberg. Hun sagde blandt andet:
– Uber ikke er løsningen på udfordringerne med transport i landdistrikterne. Hvis man ønsker en Uber-model, hvor man lader UberPOP køre – så skal der være lige vilkår for alle. Så er man fra politisk side nødt til at sige: så sløjfer vi krav om løn- og ansættelsesvilkår, vi sløjfer kravet om registreringer til brug for skattebetaling og vi sløjfer kravet om forbrugerbeskyttelse.
I panelet sad foruden Trine Wollenberg, Jens Meilvang, Liberal Alliances transport- og landdistriktsordfører, Sofie Lippert, transportordfører fra SF, Christian Thomassen, Public Policy Manager for Bolt, Per Baltsen, adm. direktør i taxaselskabet 4×35, Bo Weye Hansen, 3F Transport og Martin Ågerup, Direktør, CEPOS.
Lyt til hele debatten på DR
Kilde: Dansk PersonTransport