NYHEDER 28. JUN 2018 KL. 11:26

DSB går til tjenestemand- og arbejdsretten med sygemeldinger

Af: kollektivtrafik

Torsdag har tre gange så mange medarbejder blandt lokomotivførerne end normalt meldt sig syge. Det påvirker togdriften på Fyn og i Jylland, hvor flere afgange er aflyst. DSB mener, at der er tale om maskerede arbejdsnedlæggelser og bringer sagen for tjenestemand- og arbejdsretten torsdag eftermiddag


Det store antal sygemeldinger - 110 har meldt sig syge i dag mod omkring 35 - betyder, at der kører færre tog mellem Odense og Svendborg, mellem Odense og Fredericia.
Mellem Herning, Struer og Fredericia kører der færre tog i myldretiden, mens et enkelt regionaltog er aflyst mellem Aarhus og Fredericia.


DSB ved ikke, hvorfor tre gange så mange lokomotivførerne har meldt sig syge, men da DSB mener, at der reelt er tale om arbejdsnedlæggelser, kommer sagen for tjenestemand- og arbejdsretten senere i dag.


Dansk Jernbaneforbund, der organiserer lokomotivførerne, kender ikke til sagen og har derfor ingen kommentar.