Af: kollektivtrafik
Fire togproducenter kan byde på nye eltog til danskerne. - Jeg er meget tilfreds med at have fire kompetente togproducenter med i udbuddet. Det giver en god konkurrencesituation og optimale muligheder for et godt udbud, siger Jürgen Müller, der er direktør for Strategi & Togmateriel i DSB
Følgende fire producenter er blevet prækvalificeret:
- Alle de fire prækvalificerede producenter er stærke spillere i markedet og har gennem referencer vist, at de har leveret velfungerende produktplatforme til andre togoperatører, som svarer til det, DSB ønsker at indkøbe, siger Jürgen Müller.
De prækvalificerede togproducenter har frem til begyndelsen af næste år til at udarbejde deres første forhandlingstilbud. Når forhandlingstilbuddene er afleveret, vil DSB gå i dialog med togproducenterne om deres tilbudte løsning og om de krav, der stilles. I begyndelsen af 2020 kan togproducenterne afgive deres endelige tilbud om levering og vedligeholdelse af DSB’s kommende fjern- og regionaltogsflåde.
Udbuddet lyder på mindst 100 togsæt, som skal erstatte størstedelen af DSB’s nuværende flåde af dieseldrevne tog, der efterhånden har været på banen i mange år og er ved at være slidte.
DSB forventer at kunne tildele kontrakten til den vindende togproducent midt i 2020.
De første tog forventes sat i drift i 2024, men det endelige indsættelsestidspunkt og leveringstakt kendes dog først, når der er i 2020 er skrevet kontrakt.