Af: kollektivtrafik
DSB har lagt årsrapporten for 2019 på bordet. Den viser et overskud på 84 millioner kroner - hvis man korrigerer for poster af engangskarakter - eksempelvis årets nedskrivning af togmateriel for 1.641 millioner kroner
Med nedskrivningerne af togmateriellet og andre poster af engangskarakter fik DSB er underskud før skat på minus på 1.641 millioner kroner.
Punkter fra årsrapporten for 2019:
- Når vi ser fremad, er der en række udefra kommende forhold, som medfører svigtende passageromsætning i forhold til forudsætningerne i DSB’s trafikkontrakt med staten, derfor nedskriver vi værdien af vores togmateriel, siger administrerende direktør i DSB Flemming Jensen.
I 2019 realiserede DSB et underskud før skat på 1.641 millioner kroner. Det negative resultat skyldes helt overvejende nedskrivning af togmateriellet i Fjern- & Regionaltog. Korrigeret for nedskrivninger og andre poster af engangskarakter udgjorde resultatet for 2019 et overskud før skat på 84 millioner kroner.
DSB forklarer i årsrapporten, at togmateriellets værdi vurderes på grundlag af den forventede fremtidige indtjening. De vækstprognoser, der lå til grund for DSB’s trafikkontrakt med staten, har ikke kunnet indfries, og der er derfor foretaget en revurdering af værdien af togmateriellet.
Revurderingen viste, at den regnskabsmæssige værdi af det eksisterende togmateriel var for høj set i forhold til de forventede fremtidige indtægter, og togmateriellet er som konsekvens heraf nedskrevet med 1.535 millioner kroner.
Der er endvidere foretaget en vurdering af, hvor mange IC4-togsæt, der er behov for frem til nye el-tog indfases. Det har givet anledning til, at 11 IC4-togsæt er taget helt ud af drift og i konsekvens heraf nedskrevet med 151 millioner kroner.
Samlet set er DSB’s togmateriel i Fjern- & Regionaltog nedskrevet med 1.686 millioner kroner. Over de kommende år gennemfører DSB en udskiftning af sin aldrende diesel-drevne togflåde til fordel for en moderne og ensartet flåde af elektriske togsæt og lokomotiver. Sammen med de forudsatte forbedringer af jernbaneinfrastrukturen forventes det at medvirke til fornyet vækst i passageromsætningen.
Resultat på 84 millioner kroner før skat korrigeret for nedskrivninger og poster af engangskarakter er 163 millioner kroner lavere end i 2018. Det lavere resultat skyldes primært faldende passageromsætning, lavere trafikkontraktbetaling, øgede omkostninger til reservedele til det aldrende togmateriel samt stigende energipriser.
Faldet i passageromsætningen i forhold til 2018 udgjorde 112 millioner kroner svarende til 2 procent. Nedgangen skyldes en lavere gennemsnitspris på rejser over Storebælt, hvilket primært er drevet af et øget udbud af Orange- og Orange Fri-billetter. Målet med de lavere priser er at styrke togets konkurrencekraft. I årets sidste 2-3 måneder har mængden af solgte Orange- og Orange Fri-billetter været stor, og i slutningen af året har det større salg stort set opvejet den lavere gennemsnitspris. Samtidig er DSB’s markedsandel for rejser over Storebælt øget.
For fjerde kvartal udgjorde resultat før skat korrigeret for poster af engangskarakter et overskud på 82 millioner kroner mod et resultat på 130 millioner kroner i 4. kvartal 2018. Resultatet korrigeret for poster af engangskarakter - for såvel fjerde kvartal som for året - er på linje med de tidligere udmeldte forventninger fra DSB.
Negativ økonomisk effekt af åbningen af Cityringen
Den nuværende indtægtsdelingsmodel i hovedstadsområdet betyder, at Metroselskabet I/S modtager en andel af den samlede passageromsætning, der overstiger metroens andel af det samlede antal rejser i hovedstadsområdet. Denne overproportionale andel (den såkaldte Metrodobbeltfaktor) har en negativ effekt på DSB’s passageromsætning. Med åbningen af Cityringen i september 2019 vil effekten af Metrodobbeltfaktoren i de kommende år gradvist blive forøget med op til 200 millioner kroner årligt. Effekten ventes således at vokse til i størrelsesordenen 350-400 millioner kroner i 2021.
Effekten af Metrodobbeltfaktoren har i års- og koncernregnskabet hidtil været modregnet i DSB’s passageromsætning uden nærmere specifikation. Med den stigende effekt vil det imidlertid ikke give et retvisende billede af udviklingen i DSB’s reelle passageromsætning. Passageromsætningen er derfor fra og med års- og koncernregnskabet for 2019 specificeret således, at effekten af Metrodobbeltfaktoren fremgår.
Interesserede kan læse DSB’s årsrapport for 2019 her: