Af: kollektivtrafik
DSB har orienteret Folketingets Transportudvalg og transportministeren om, at selskabet vil tilbyde de efterladte efter togulykken på Storebælt onsdag 2. januar en ekstraordinær økonomisk håndsrækning på 50.000 kroner pr. omkommen. Derudover vil de efterladte og samtlige berørte passagerer fra toget blive tilbudt krisepsykologbistand via Falck Healthcare
DSB oplyser, at selskabet ud over ovennævnte også vil sørge for, at de nærmeste efterladte til de otte afdøde og samtlige berørte passagerer fra
toget vil modtage blomster og en fælles kondolenceskrivelse eller omsorgstilkendegivelse fra DSB’s bestyrelsesformand og den administrerende direktør.
Nærmeste efterladte vil blive tilbudt en fast kontaktperson i DSB, som kan være behjælpelig med praktiske opgaver i den kommende tid
De involverede skal hver især give deres tilladelse til, at politiet må videregive oplysninger til DSB om identiteten på de omkomne og de
efterladte.
DSB prioriterer sagen højt, men det kan tage noget tid at få kontakt til de øvrige involverede passagerer.