Af: kollektivtrafik
I 2019 havde færgerederiet Molslinjen 3.492.698 passagerer og 1.351.558 personbils-enheder med på sine hurtigfærger på ruterne mellem Jylland og Sjælland. Dermed kan rederiet notere frem gang for hurtigfærgerne for 10. år i træk
Da tallet i 2018 var 3.225.571 millioner passagerer, er der tale om den en stigning på 8,3 procent.
- Det betyder, at vi for 10. år i træk leverer øget sammenhængskraft i Danmark. Det viser, at vores koncept er rigtigt og langtidsholdbart, siger Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen.
Sidste år havde hurtigfærgerne 1.351.558 personbiler med – det er en stigning på 5,3 procent i forhold til 2018.
I 2019 sejlede Molslinjen 7.640 afgange mellem Jylland og Sjælland, hvilket var 122 flere afgange end året før. Molslinjen peger på, at netop fokus på frekvens er en af forklaringerne på fremgangen de seneste ti år.
- Det giver vores gæster den ønskede fleksibilitet, så de kan rejse, når de vil. Der er aldrig særligt længe til den næste færge, siger Carsten Jensen.
I 2020 har Molslinjen har planlagt at sejle 7.964 afgange , hvilket er en stigning i antallet af afgange på 4,2 procent i forhold til 2019.