Letbaner og byudvikling Hovedstadens Letbane fremmer byudvikling i Ring3-korridoren

Af: Mikael Hansen

Byudvikling har været en integreret del af Hovedstadens Letbane siden projektet tog form for 10 år siden. Ti Kommuner, Region Hovedstaden og staten dannede samarbejdsprojektet LOOP City med det dobbelte formål at forbedre infrastrukturen og at fremme byudviklingen i Ring3-korridoren.

Hovedstadens Letbane er et skoleeksempel på sammenhængen mellem anlæg af højklasset kollektiv trafik og byudvikling. Det er også her, man lettest får svaret på, hvorfor kommuner investerer trecifrede millionbeløb i en letbane på en strækning, der i princippet allerede har gode kollektive trafikforbindelser.

Svaret er, at en højklasset kollektiv trafikforbindelse – i dette tilfælde en letbane – tiltrækker bolig- og erhvervsbyggeri. Letbanen strukturerer byudviklingen.

Et politisk løfte med konsekvenser
Det var den brede trafikpolitiske aftale om ”En grøn Transportpolitik” fra januar 2009, der satte gang i letbaneprojekterne i de fire største danske byer. Planen om en letbane ad Ring 3 var langt det mest komplicerede projekt rent organisatorisk. Det krævede enighed blandt 10 kommuner, Region Hovedstaden og staten. 

De ti kommuner er: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hvidovre

Allerede i 2009 viste det sig, at der var den nødvendige enighed og et stort fælles engagement blandt de ti kommuner og regionen. På måneder efter, at transportordførerne havde sat deres underskrift på den transportpolitiske aftale, blev samarbejdsprojektet LOOP City sat i gang, med netop de ti kommuner, regionen og staten som deltagere. Det dobbelte formål var at forbedre infrastrukturen (= bygge en letbane) og fremme byudviklingen langs Ring3-korridoren.

De ti kommuner har permanent, fælles udfordring: For alt i verden af undgå at blive halvdøde forstæder med sovebykarakter til kraftcentret København. Når byudviklingen i de ti kommuner bliver vurderet, er den afgørende målestok, hvordan man står i sammenligning med Københavns Kommune.

I 2011 indgik LOOP-city-parterne principaftalen om at anlægge en letbane langs Ring 3. Der har været flere vanskelige milepæle undervejs, senest var der en stor knast, da statens andel af Hovedstadens Letbane endelige skulle vedtages i Folketinget i 2016. Her var flere af parterne bag forliget fra 2009 parat til at springe fra, men flertallet for anlægsloven blev sikret. Nu er byggeriet i fuld gang og Hovedstadens Letbane forventes at kunne åbne i 2025.

Hønen og ægget - én gang til
Hvad kom så først – byudviklingen eller letbanen? Ligesom i Aalborg kan der svaret ret entydigt – det gjorde byudviklingen. I LOOP City er forbindelse mellem letbanen og byudviklingen dog endnu tættere end i Aalborg. Det var udsigten til bygningen af letbane, der for alvor satte gang i planlægningen og realiseringen af et stort antal bolig- og erhvervsbyggerier.

I 2017 offentliggjorde LOOP City samarbejdet en rapport om byudviklingen – udarbejdet af konsulentfirmaet Incentive. Af denne rapport fremgår det, at boliger til lidt over 30.000 nye indbyggere og etablering af lidt over 35.000 nye kontorarbejdsplader er sat i gang eller er meget langt i planlægnings- eller projekteringsfaserne. Dette er alene investeringer fra private parter. Dertil kommer en lang række offentlige projekter. De ti kommuner arbejder aktivt med for at facilitere de mange projekter.

Her følger omtale af nogle få udvalgte projekter.

Projekter i Lyngby-Taarbæk Kommune
I de tre nordlige kommuner, Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Herlev, er der særlig meget gang i byggekranerne. Lyngby-Taarbæk Kommune er bl.a. hjemstedet for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor en stor udvidelse er i gang. Det tekniske gymnasium H. C. Ørsted Gymnasiet forventer at flytte til helt nye bygninger i DTU Campus-området 2021.  I samme område bygger LIFE Campus et nyt naturvidenskabeligt læringscenter. LIFE Campus er et nationalt undervisningsprojekt, som støttes af staten og firmaet Novozymes, som har domicil i samme område. Hempel-koncernen, som producerer maling og træbeskyttelse, bygger også i samme område et nyt udviklings- og forskningscenter.

Desuden er der fuld gang i udviklingen af nye boligområder tæt på letbanen, blandt andet i det ny byområde Trongården.

Kirkebjerg - fra industri til boligområde
Kirkebjerg er et gammelt og udtjent industriområde tæt ved Ring3 i Brøndby Kommune. Området er nu ved at blive omdannet til et nyt boligområde med ca. 2000 boliger. Omdannelsen er led i en langsigtet plan i samarbejde mellem Brøndby Kommune og private udviklere. For at sikre, at det nye boligområde bliver af god kvalitet, rummer grønne arealer og tager hensyn til de nuværende naboer, har Brøndby Kommunes kommunalbestyrelse vedtaget en udviklingsplan for området. Der bygges i 2-6 etager og den nye bydel skal være varieret med grønne områder og med hensyntagen til områdets historiske erhvervshistorie. Én af de nye stationer på Hovedstadens Letbane placeres i Kirkebjerg-kvarteret.

Fakta om Hovedstadens Letbane:
Hovedstadens Letbane bliver 28 km lang og får 29 stationer fra Lundtofte i Nord til Ishøj St. i syd. Fem af stationerne er i forvejen S-togs-stationer. Hovedstadens Letbane bliver den første højklassede tværgående kollektive trafikforbindelse mellem fingrene i Hovedstadsområdets Fingerplan, blandt andet bliver letbanen tværgående forbindelse mellem fire S-togslinjer. Etableringen af Hovedstadens Letbane er i fuld gang, og letbanen forventes at åbne i 2025. Operatør på Hovedstadens Letbane bliver Metro Service.