NYHEDER 18. AUG 2020 KL. 16:00

Hurtigbus-linie kører på el og i eget spor

Af: kollektivtrafik

Fra mandag i denne uge kan man køre med en hurtig el-busforbindelse, hvis man skal mellem Barkarbystaden og Akalla i Järfälla kommune i Stockholmsregionen. Busserne på Linje 175 kører på en stor del af strækningen i deres eget kørefelt, hvilket halverer rejsetiden på strækningen til seks minutter


Den nye hurtigbus-linie mellem Barkarbystaden og Akalla vil blive ført helt frem til Barkarby Station i takt med, at vejene bliver bygget færdigt til de nye el-busser. Den hurtige el-busforbindelse er blevet mulig via et samarbejde mellemtrafikselskabet SL, busoperatøren Nobina og Järfälla Kommune om at udvikle den kollektive transport i området.

Linie 175’s elektriske ledbusser er bygget med fire døre og har flere pladser til stående passagerer, end de busser, som ellers kører i SL’s trafik. Ud over egne kørefelter er busserne også opprioriteret, så de kommer hurtigere gennem lyskryds, hvilket er med til at give kortere rejsetid.



Energi og miljø Mobilitet