Corona i Frankrig: Buschauffør er død efter kontrovers med passagerer
Af: Redaktionen
En gruppe buspassagerer i Bayonne, Frankrig, nægtede at følge chaufførens anvisninger om tage mundbind på i bussen. Situationen udviklede sig til et slagsmål, som endte med at chaufføren blev efterladt hårdt kvæstet. Han døde senere af sine kvæstelser.
Overfaldet skete en sen søndag aften, hvor en gruppe personer forsøgte at komme med bussen, selv om de hverken havde billet og heller ikke havde mundbind på. Mundbind er for tiden obligatorisk for både passagerer og personale i kollektiv trafik i Frankrig.
Borgmesteren i Bayonne har fordømt ”den barbariske handling”. Fem personer er foreløbig anholdt i sagen.
Der har desuden været arbejdsnedlæggelser blandt buschauffører i området i protest mod drabet på kollegaen.
Bayonne er en by i det sydvestlige hjørne af Frankrig tæt på den spanske grænse.
(Kilde: BBC World)
Corona Rutekørsel
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET