NYHEDER 16. SEP 2024 KL. 10:25
Buschauffør fik livsvigtig hjælp af forbipasserende
Af: kollektivtrafik
En 49-årig mand og en 28-årig kvinde er blevet hædret af Nordsjællands Politi for at have ydet livsvigtig hjælp til en chauffør i en bus, der var væltet på Frederikssundsvej i Egedal på Nordsjælland fredag 12. april
Nordsjællands Politi beskriver i forbindelse med hædringen af de to mennesker, der ydede den livsvigtige hjælp fredag 12. april, at Nordsjællands Politi havde modtaget et alarmopkald om, at en bus med fire passagerer var væltet på Frederikssundsvej i Egedal. De fire passagerer i bussen var selv kommet ud ved at knuse en rude med en bushammer, men buschaufføren befandt sig fortsat i bussen og var i kritisk tilstand.
En 49-årige mand og en 28-årige kvinde kom kørende forbi i hver deres bil, da de blev opmærksomme på den væltede bus. Den 49-årige mand parkerede sin bil for at komme buschaufføren til undsætning. Han kravlede ind gennem en af de knuste ruder og påbegyndte hjerte- og lungeredning. Den 28-årige kvinde kom til, og i samarbejde ydede de livsreddende førstehjælp, indtil brandvæsenet ankom og fik chaufføren ud bussen.
Buschaufføren blev kørt med ambulance til Rigshospitalet og har det godt i dag.
Nordsjællands Politi betegner de to menneskers handling som resolut og modig.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
NYHEDER 28. OKT 2024 KL. 11:36
Demonstranter for nattog holdt et stille pyjamasparty på HovedbanegårdenMOBILITET
NYHEDER 20. DEC 2024 KL. 19:07
Kommuner og Staten skal have ansvaret for at drive den kollektive transport