KTF Transmision
NYHEDER 12. MAR 2026 KL. 10:57

El-turistbus kørte 880 kilometer med en enkelt opladning undervejs

Af: kollektivtrafik


El-turistbus kørte 880 kilometer med en enkelt opladning undervejs

Den første internationale testkørsel med en batteri-elektrisk turistbus mellem København og Berlin er gennemført med bedre resultater end forventet. Den elektriske turistbus kørte i alt omkring 880 kilometer - inklusive lokal kørsel i Berlin. Afstanden mellem København og Berlin er 439 kilometer via Gedser-Rostock


Da bussen, der var kørt fra Københavns Busterminal torsdag 26. februar, ankom til Berlin efter omkring, var der stadig 38 procent energi tilbage i batterierne. Dermed var der blot behov for at lade op en enkelt gang for at have energi nok til turen tilbage ti lKøbenhavn.


Formålet med turen var en praktisk test af elektrisk turistbusdrift på en international rejse med passagerer, bagage og program på destinationen. Bussen - en fuldelektrisk turistbus fra den kinesiske producent Yutong - kørte fra Københavns Busterminal med fuldt opladte batterier og med 38 passagerer - 35 lærere og branchefolk og 3 journalister, som skulle teste rejseformen som potentiel ramme for fremtidige studierejser.


Ruten gik via Gedser og færgeoverfarten til Rostock, hvorefter bussen fortsatte til Berlin.
Den samlede energiplanlægning var baseret på en marchhastighed på cirka 90 km/t.


- Der var en vis spænding omkring rækkevidden inden afgang. Det er første gang, vi tester en international turistbusrejse af den her længde på el. Derfor fulgte vi energiforbruget meget nøje undervejs, siger Thomas Klüver Wandahl, der er administrerende direktør for Vikingbus.


Da bussen ankom til Berlin omkring 23 samme dag, viste instrumenterne fortsat 38 procent batterikapacitet. Dermed kunne bussen køre yderligere knap 200 kilometer, hvilket betød, at bussen havde haft strøm nok med hjemmefra til både udturen og til lokal kørsel i Berlin før, der skulle have sine batterier ladt op igen.


Energi og miljø