KTF Transmision
NYHEDER 5. DEC 2023 KL. 11:30

Godt 600 el-taxier har kørt over 50 millioner kilometer på vejene i år

Af: kollektivtrafik


Dantaxi, der er Danmarks største taxiselskab, havde ved indkørslen til 2023 412 el-taxier i flåden. Nu er antallet oppe på 610. Samlet har de godt 600 el-taxier i år kørt over 50 millioner kilometer på vejene


Det er ti år siden, at de første el-taxier kom på gaden i Danmark. Dantaxi fik selskabets første el-taxi i 2013. I 2015 erhvervede Dantaxi-vognmænd i Nykøbing Mors tre el-biler. En af dem nåede at køre 952.000 kilometer inden, den blev udskiftet. I 2021 åbnede Dantaxi i samarbejde med energiselskabet E.ON Nordens største ladehub for el-taxier.
 
I alt råder Dantaxi over 610 el-taxier ud af en flåde på cirka 1.900 taxier. Det svarer til, at omkring en trediedel af taxierne hos Dantaxi er elektriske. Antallet er steget fra 412 pr. 1. 1. januar 2023 til 610 pr. 22. november 2023.


Energi og miljø Taxikørsel