KTF Transmision
NYHEDER 5. DEC 2023 KL. 11:42

Region styrker grønne initiativer med fire millioner kroner

Af: kollektivtrafik


Region Sjælland støtter fire nye projekter og grønne samarbejder med i alt fire millioner kroner. Projekterne skal øge hastigheden i den grønne omstilling i regionen samt sikre, at borgerne i regionen møder bæredygtige løsninger og en grøn region. Et projekt med udvikling af grøn Flextrafik er blandt de fire udvalgte projekter


De fire projekter, som Udvalget for grøn omstilling, bæredygtighed og miljø i Region Sjælland har besluttet at støtte med bevillingen på fire millioner kroner, skal styrke samarbejdet mellem aktørerne i regionen, accelerere den grønne udvikling og sikre borgerne grønne alternativer.



Projekterne, der modtager støtte fra Region Sjælland, er:


Udviklingsprojekt om grøn Flextrafik (bevilget 0,8 millioner kroner):



  • Region Sjælland investerer i et projekt for at accelerere udviklingen af el-liftvogne og reducere CO2-udledninger fra transport i regionen. Projektet omfatter etablering af lynladere ved tre sygehuse samt udbud og drift af fire el-liftvogne i trafikselskabet Movia's kommende udbud.


Sjællands Klimaalliance (bevilget 2 millioner kroner):



  • Samarbejdet mellem Region Sjælland og alle 17 kommuner i regionen fokuserer på implementering af klimahandlingsplaner og tværkommunalt samarbejde. Med støtte fra Regionen skal Klimaallian-cen bidrage til at løfte det faglige niveau, fjerne barrierer og sikre, at klima løsninger kan adresseres i fællesskab.


Rejsehold for lokal fællesvarme i Region Sjælland (bevilget 1 millioner kroner):



  • Dette initiativ støtter udbredelse af grønne varmeløsninger i små landsbyer, hvor fjernvarme ofte ikke er en mulighed. Rejseholdet skal hjælpe og vejlede små landsbyer med at finde bæredygtige varmeløsninger og bidrage til forbedring af livskvaliteten for regionens borgere.


ClimatePOL (bevilget 0,2 millioner kroner):



  • Et dansk-tysk projekt, der analyserer klimarisici på regionalt niveau for at fremme grænseoverskridende samarbejde om klimatilpasning. Projektet, ledet af professor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet, fokuserer på politiske og adfærdsmæssige perspektiver for at fremme implementeri-gen af klimatilpasningsinitiativer.


Energi og miljø Flextrafik