Hovedstadens letbane har lagt de første skinner

Af: r

I 2021 nåede anlægsarbejdet frem til Ishøj, og der er nu arbejde i gang langs hele letbanens strækning. De første skinner til Hovedstadens Letbane er blevet lagt på kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup, hvor tog- og systemleverandøren er flyttet ind.

Kører man langs Ring 3 på Københavns vestegn , er det stort set umuligt at overse anlægsarbejdet på Hovedstadens Letbane, hvor alle entreprenørerne lige nu er i gang langs hele strækningen.

Bestyrelsesformanden i Hovedstadens Letbane glæder sig over aktiviteterne, som ventes at tage til i 2022.

- I 2021 rundede vi en stor milepæl i letbanebyggeriet. På kontrol- og vedligeholdelsescentret blev bygningen færdig, og leverandørerne af tog, systemer og teknik rykkede ind. Her er de første skinner på letbanen nu lagt, og ikke langt herfra kan man også se den første station, Glostrup Nord. Det er dermed blevet lettere at fornemme, hvordan det vil se ud, når letbanen står klar i 2025. Langs hele linjen er anlægsaktiviteterne øget, og der bliver skruet yderligere op for aktiviteterne her i 2022, siger Jakob Thomasen, bestyrelsesformand i Hovedstadens Letbane.

Byudvikling langs letbanen
Med byggeriet i fuld gang på næsten hele strækningen fra Ishøj i syd til Lyngby i nord, er der allerede fuld gang i byudviklingen langs letbanes linjeføring.

Letbanen kommer til at køre på tværs af fingrene i den gamle fingerplan og forbinder blandt andet seks S-togs-stationer. Med letbanen følger også bedre mobilitet, og derfor har de fleste kommuner langs strækningen store planer for byudvikling omkring de kommende letbanestationer. For eksempel er der store igangværende projekter med Herlev Bymidte og i Lyngby Centrum.

Højt optag af lærlinge
Det er vigtigt for Hovedstadens Letbane at øge interessen for erhvervsuddannelser blandt unge i kommunerne på strækningen. Selskabet arbejder derfor tæt sammen med projektets entreprenører, uddannelsesinstitutionerne og en række andre centrale aktører for at skabe større opmærksomhed omkring mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse. Dette samarbejde går rigtig godt, og det er indtil videre resulteret i, at målene for antal lærlinge på letbaneprojektet allerede er næsten fuldt opnået i 2021 – hele fire år før, at letbanen går i drift.

Øget fokus på sikkerhed
Arbejdsmiljøsituationen har desværre i 2021 langt fra været tilfredsstillende. Trods en målrettet indsats for en styrket sikkerhedskultur, er ulykkesfrekvensen på letbaneprojektet steget i 2021 sammenlignet med tidligere år. Hvor der i 2020 ikke skete ulykker med fravær, er der i alt sket 12 ulykker med fravær i 2021, hvilket svarer til en ulykkesfrekvens på 33,2 pr. 1 million arbejdstimer. Der er dog store forskelle i ulykkesfrekvensen hos de forskellige entreprenører, og der er særligt fokus på at forbedre arbejdsmiljøet hos CG Jensen, som i 2021 havde en ulykkesfrekvens på 54,9. Til sammenligning var den gennemsnitlige ulykkesfrekvens for arbejdere i bygge- og anlægsbranchen i Danmark på 30,3 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer i 2020.

- Vi skal forbedre sikkerheden, og Hovedstadens Letbane arbejder intensivt på, at det skal ske. Det handler om, at vi sammen med entreprenørerne identificerer og sætter de rigtige initiativer i gang for at vende den kedelige tendens. En stærk sikkerhedskultur er forudsætningen for at lykkes, og det vil Hovedstadens Letbane arbejde målrettet for hver dag gennem vores vision ”Sikkerhed på rette spor”, siger Hovedstadens Letbanes bestyrelsesformand.