Kollektiv transport har plads til fremtidens trængsel

Af: kollektivtrafik

Hvorfor bruger nogle borgere den kollektive transport meget? Og hvorfor vælger nogle den aktivt fra? Det er hovedspørgsmål i en antropologisk analyse, som Movia har offentliggjort. Analysen viser, at svaret ikke er simpelt. Men den kollektive transport kan ifølge analysen blive mere attraktiv for mange flere - uden at det nødvendigvis kræver et øget serviceniveau

Baggrunden for analysen er blandt andet, at samfundsøkonomien hvert år går glip af 20 milliarder kroner, fordi mennesker - store som små - holder i kø på vej til arbejde og skole på arbejde på grund af, at trængslen på vejene stiger.

I den sammenhæng peger Movia på, at trængslen kan mindskes ved at udnytte kapaciteten i de transportmidler, der i dag kører på vejene. Tre biler med plads til hver fem personer optager samme plads på vejene, som en bus med plads til 87 passagerer. Det vil sige, at en sådan bus kan transportere det samme som 17 personbiler. Der er derfor med Movia’s ord “god logik i, at flere transporterer sig sammen - for så bliver der plads til mere transport, der understøtter vækst og udvikling”.

Men til trods for, at man kan spare tid, penge, bidrage til et bedre klimaaftryk, eller øge egen sundhed, oplever den kollektive transport nogle gange at blive valgt fra. Indtil nu har der ikke været en omfattende og systematisk kortlægning af borgernes transportvaner og de bagvedliggende årsager til valg af transportform.

Med analysen ”Derfor vælger jeg den kollektive transport”, som Movia har gennemført i samarbejde med Alexandra Instituttet, kommer der ny viden frem om, hvad der påvirker og former borgernes vaner og værdier, når det gælder transport. Det er et helt nødvendigt supplement til den betydelige mængde af data og viden, som Movia har om passagerernes adfærd og rejsemønstre.

- At øge andelen af mennesker, der transporterer sig sammen, er afgørende for, at vi kan sikre en høj produktivitet i vores samfund. Her spiller den kollektive transport en central rolle. I Movia er vi derfor optaget af, hvad der skal til, for at bryde borgernes transportvaner og tilvælge den kollektive transport der, hvor det objektivt er en fordel for dem, siger Camilla Struckmann, der er kommunikationsdirektør i Movia.

- Med analysen har vi fået en unik indsigt i, hvad der driver borgernes valg og vaner. Der peges på mange områder, hvor vi i den kollektive transport kan sætte ind, så vi kan være mere for flere uden nødvendigvis at sætte flere busser og tog ind, siger hun videre.

Udvalgte resultater fra analysen:

• Alle er udstyret med et indre mentalt kort, som er unikt og spiller en afgørende rolle for, hvordan vi vælger at transportere os fra A til B og hvordan passagerer håndterer uforudsete hændelser i den kollektive transport


• Passagerne oplever skift mellem bus, tog og metro som utrygge fordi det opleves som et kontroltab – en såkaldt ”black box”, hvor det er uklart hvordan man bedst håndterer situationen


• At nå hurtigst frem er ikke altid det mest afgørende – men i stedet, at passagererne kan regne med at være fremme på det forventede tidspunkt. Når vi kommer for sent, rører det ved vores selvopfattelse


• Kollektiv transport opfattes af mange som en velfærdsydelse og samfundsgode, der sikrer, at der er en livline, så alle kan komme omkring i vores samfund. Når busruter nedlægges føler borgerne sig glemt


• Økonomi handler også om den oplevede værdi og ikke kun om kroner og øre. Det er den samlede værdioplevelse der tæller, og om borgerne synes, at det alt i alt er pengene værd

Analysens hovedkonklusioner kan læses i en kortere form i udgaven "Hvorfor transporterer vi os, som vi gør?" som kan hentes her:

Fakta om analysen:

• I alt er der gennemført 64 interview i perioden fra 15. november til 20. december sidste år fordelt på både hyppige brugere, lejlighedsvise brugere og ikke-brugere af bus og lokaltog


• Interviewpersonerne varierer i forhold til alder, bopæl, nuværende transportvalg og køn


• 15 af informanterne har bopæl i København, 17 i forstæderne, 15 i en stationsby og 17 i landkommuner


• 43 af informanterne har deltaget i en fokusgruppe, 11 har deltaget i interview, og der er blevet gennemført 10 såkaldte go-along, hvor intervieweren følger passageren på deres tur i den kollektive transport


• Analysen er udført af Alexandra Instituttet for Movia