KTF Transmision
NYHEDER 28. JAN 2021 KL. 10:56

Lufthavn får ny direktør med baggrund i vandhavn

Af: kollektivtrafik


Mandag 1. marts tiltræder 50-årige Nicolai Krøyer posten som administrerende direktør i Aarhus Lufthavn, der ligger på Djursland. Han afløser den hidtidige direktør Peer H. Kristensen, der sætter kurs mod Destination Vesterhavet. Direktørskiftet kommer på rette tidspunkt, lyder det fra bestyrelsen i lufthavnen, hvor Aarhus Kommune er største aktionær med 67 procent af aktierne


Aarhus Airport vedtog i maj 2019 en strategi, der skal løfte passagertallet i den østjyske lufthavn til 1,5 millioner og sikre Danmarks næststørste by en effektiv og international lufthavn. 


Samtidig gav den ny medejer Staus A/S, sammen med Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune, lufthavnen en kapitalindsprøjtning på 130 millioner. Peer H. Kristensen blev hentet ind til at føre strategien ud i virkeligheden, og lufthavnen fik hurtigt gang i udviklingen, så den i dag er længere end forventet med en gennemgribende ud- og ombygning for over 100 millioner kroner, der blandt andet tæller en ny sikkerhedskontrol, syv gate'er, toetagers transitlounge og et nordisk inspireret lufthavnshotel.


Aarhus Airport har opnået en markant opmærksomhed blandt internationale flyselskaber og charterselskaber, og i 2019 rundede passagertallet 500.000. 


Navne