KTF Transmision
NYHEDER 6. OKT 2020 KL. 13:45

Lufthavne og luftfartsselskaber kan søge støtte fra ny corona-ordning

Af: kollektivtrafik


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen åbner for en ny støtteordning til lufthavne og luftfartsselskaber, som et flertal i Folketinget bestående af S-regeringen, Venstre, Radikale, og Konservative har beslutte at oprette og bevillige penge til. Lufthavne og luftfartsselskaber kan søge om støtte til start- og passagerafgifter. Den første frist for ansøgning til ordningen er 16. oktober


Grundlaget for ordningen er to nye bekendtgørelser, som trådte i kraft tirsdag i denne uge.


Støtteordningen gælder for perioden 1. august til 31. december 2020. Ansøgere kan søge for en måned ad gangen.



Støtte til luftfartsselskabers betaling af lufthavnstakster:


For at understøtte flyvninger til og fra de danske lufthavne er der afsat 130 millioner kroner til refusion af 50 procent af de start- og passagerafgifter, som selskaberne betaler. Der gives støtte for rute- og charterflyvninger udført i perioden 1. august til 31. december i år. Støtten gives for lufthavnstakster betalt til danske lufthavne med rute- og/eller sæsonruteflyvning.



Støtte til danske lufthavne:


Der er afsat 30 millioner kroner til at støtte danske lufthavne. Der gives støtte svarende til 50 procent af start- og passagerafgifter baseret på den enkelte lufthavns takstblad pr. 1. marts 2020 sammenholdt med det faktiske antal afrejsende passagerer og antal operationer i perioden 1. august til 31. december i år. Der ydes støtte til lufthavne med rute- og/eller sæsonruteflyvning.


Corona