Odense har fået sin letbane - og får ændret på busserne hen over sommeren
Af: kollektivtrafik
Lørdag 28. maj begyndte letbanen at køre i Odense. Det skete med fest og farver - og et farvel til busrute 40-44, der indtil åbningsdagen kørte mellem Syddansk Universitet og Tarup/Bolbro. Letbanen har overtaget strækningen og kører videre til Hjallese
Letbanen i Odense udløste også åbningen af en ny rute i Bolbro. Her begyndte rute 45-46 at køre søndag 29. maj. Ruten kører mellem Bolbro og Hauges Plads og dækker dermed den del af den tidligere rute 40-44, hvor letbanen ikke kører. Ved Hauges Plads kan man skifte mellem rute 45-46 og letbanen.
De fleste ændringer sker sidst på sommeren
Resten af bybusnettet i Odense kører videre som normalt frem til 31. juli, hvor rutenettet bliver tilpasset letbanen.
Her får bybusserne nye ruter, numre og køreplaner, så busser og letbanen dækker byen sammen. Det vil gøre det nemmere at skifte mellem bus og letbane ved en række knudepunkter, og gøre det nemmere at komme på tværs af byen, For eksempel med en ny rute, der kører ad ringvejen.
Flere regionale ruter får også mindre tilpasninger på samme dato. Blandt andet vil rute 110-111 køre omkring Hjallese Station, så man kan skifte til letbanen eller Svendborgbanen.
På hjemmesiden RejsiOdense.dk, der er et samarbejde mellem FynBus, Odense Letbane og Odense Kommune, kan man få et overblik over de kommende ændringer.
Letbaner/Metro
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET