Analyse: Passagerkapaciteten er god på færgerne fra og til Bornholm - kapaciteten til gods er tæt på grænsen
Af: kollektivtrafik
Trafikstyrelsen har udarbejdet en analyse af trafikbetjeningen af Bornholm, der har fået titlen "Bornholmeranalysen". Bornholmeranalysen er en status for trafikbetjeningen af Bornholm og vurderer den nuværende kapacitet i forhold til behov til, fra og på Bornholm i fremtiden. Analysen viser, at der er god kapacitet på passagerer, og at grænsen er ved at være nået, når det gælder godskapaciteten
- Færgerne er livslinjen for Bornholm. Vi er meget opmærksomme på, at det er vigtigt at følge udviklingen tæt. Vi har også allerede både set på ”bløde” tiltag for at udnytte kapaciteten endnu bedre og også muligheden for at indsætte ekstra godskapacitet eventuelt med Povl Anker. Derfor er det også positivt, at Bornholmeranalysen viser, at kapaciteten er tilstrækkelig for passagerer. På gods er der også stadig kapacitet, og i forligskredsen, der dækker stort set hele Folketinget, er vi enige om, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at indsætte mere godskapacitet mellem Rønne og Køge, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Selvom der ikke er akut mangel på kapacitet på godsområdet - og at der er god kapacitet, når det gælder passagerer, vil der fortsat være stor opmærksomhed på betjeningen.
Bornholmeranalysen fokuserer også på denne grønne omstilling og kommer med anbefalinger til, hvordan trafikbetjeningen kan udføres endnu grønnere.
Bornholmeranalysen er udarbejdet med baggrund i den politiske aftale om Infrastrukturplan 2035, der blev indgået 28. juni 2021 mellem den daværende S-Regering og Venstre, Dansk Folkeparti SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet. En aftale fra 7. september 2021 i forligskredsen bag færgebetjeningen af Bornholm - Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk folkeparti og SF blev det aftalt, at Bornholmeranalysen skulle sammen med færgekontraktens midtvejsevaluering.
Interesserede kan finde Bornholmeranalysen her:
Interesserede kan finde baggrundsmateriale for Bornholmeranalysen her:
Færgeruter
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET