KTF Transmision
NYHEDER 12. OKT 2026 KL. 10:03

Politiet i Østjylland tjekkede taxier

Af: kollektivtrafik


Betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion gennemførte torsdag i sidste uge en målrettet kontrol af taxier rundt omkring i politikredsen. Samlet blev 47 forskellige taxier kontrolleret



Under en kontrol ved lufthavnen i Tirstrup og i Randers blev 16 taxier kontrolleret, hvilket gav anledning til følgende sager: 



  • 1 x uvirksom sædekontakt i taxi (bøde og erhvervsmæssigt kørselsforbud)

  • 1 x forkert dækstørrelse i forhold til taximeterattest (bøde og erhvervsmæssigt kørselsforbud)

  • 1 x chaufførkort ej medbragt/placeret synligt for passagerene (bøde)

  • 1 x fremkørsel for rødt lys



Betjentene var derudover også til stede ved Aarhus Universitetshospital i Skejby og på Banegårdspladsen i det centrale Aarhus, hvor 31 taxier blev kontrolleret.

 

Kontrollen af de 31 taxier i Aarhus-området medførte følgende sager:



  • 1 x chaufførkort ej medbragt/placeret synligt for passagerene (bøde)

  • 4 x manglende indberetning af bilens registreringsnummer til Færdselsstyrelsen (bøde)

  • 1 x forkert/manglende ID nummer og påskrift på taxi (bøde)

  • 1 x brudt plombering (bøde og erhvervsmæssigt kørselsforbud)

  • 2 x parkeringsafgift til chauffører, der havde forladt deres taxier på taxiholdepladsen foran Hovedbanegården i Aarhus

  • 1 x tildækket nummerplade

  • 1 x brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen (klip)

  • 2 x fremkørsel for fuldt stop (klip)

  • 5 x indkørsel forbudt

  • 1 x manglende brug af sikkerhedssele



 

Derudover traf betjentene i Aarhus en chauffør, der kørte på sidste dagen af sit midlertidige chaufførkort, hvorfor han blev mindet om at betale for sit kursus, således han kunne få sit "rigtige" chaufførkort. Chaufføren betalte ifølge Østjyllands Politi med det samme via sin mobilbank og fik bragt forholdet i orden.

Taxikørsel