Trafikselskab ændrer prisen på handicapkørsel
Af: kollektivtrafik
Fra 1. april 2024 ændrer trafikselskabet Movia priserne for handicapkørsel med flextrafik. Movia peger på, at priserne ikke har været reguleret siden 2011. Fremover vil priserne for handicapkørsel være underlagt takststigningsloftet, som hvert år fastsættes af Trafikstyrelsen
Priserne for kørsel med flexhandicap vil fra 1. april næste år følgeprisudviklingen i den øvrige kollektive transport. Priserne vil være underlagt samme prisloft, som Trafikstyrelsen hvert år fastlægger for den øvrige kollektive transport. Samme loft gælder også for flextur og plustur
Reguleringen betyder, at startprisen, kilometertaksterne og abonnementet for handicapkørsel stiger fra 1. april.
En gennemsnitlig handicaptur på 13 kilometer koster i dag 43 kroner. Fra 1. april 2024 vil prisen for en tilsvarende tur være 54 kroner. En tur på for eksempel 5 kilometer vil stige fra 24 kroner til 30 kroner, mens en tur på 21 kilometer vil stige fra 62 kroner til 78 kroner.
Fra 2025 vil prisen på handicapkørsel blive reguleret sammen med den øvrige kollektive transport. Det sker hvert år den tredie søndag i januar
Billetter og takster
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET