KTF Transmision
NYHEDER 20. SEP 2021 KL. 15:11

Transportministeren opfordrer alle kommuner opfordres til at tilslutte sig aftale om grøn kollektiv trafik

Af: kollektivtrafik


På et år har transportminister Benny Engelbrecht (S) indgået klimasamarbejdsaftaler med en betydelig andel af landets kommuner og alle fem regioner, som sikrer en grøn omstilling af to trediedele af den samlede kollektive bustrafik. Transportministeren opfordrer nu resten af kommunerne til at tilslutte sig klimasamarbejdsaftaler


I alt 25 kommuner og alle regionerne har ind til nu indgået frivillige klimasamarbejdsaftaler, der sikrer, at fremtidens kollektive bustransport og kommunernes og regionernes øvrige kørsel bliver grøn.


- De store kommuner - og flere øvrige - har i 2020 og 2021 vist, at de både kan og vil være ambitiøse på den grønne omstilling. Nu skal vi have resten med, og jeg håber, at kommunerne melder sig på banen og tager imod den fremstrakte hånd, som klimasamarbejdsaftalen er, for det er min holdning, at vi kommer længst med frivillighed, siger Benny Engelbrecht.


Klimasamarbejdsaftalerne har først og fremmest fokus på grøn omstilling af bustrafikken, men andre transportelementer indgår også for hovedparten af kommunerne. Foruden den grønne omstilling af den kollektive bustrafik forpligter en stor del af kommunerne sig også til at omstille den kommunale bilpark således, at alle nyleasede eller ny-indkøbte kommunale personbiler skal være nulemissionskøretøjer allerede fra i år.


15 procent af den kollektive bustrafik er opgjort pr. juli i år omstillet til grøn trafik, mens det ved udgangen af 2022 ventes at være godt en trediedel.


- Jeg har besøgt de fleste kommuner, der har indgået klimasamarbejdsaftaler, og jeg må sige, at de i den grad har vist, at de gør en forskel for både klimaet og borgerne. Den kommunale efterspørgsel er med til at skubbe på udviklingen, som betyder, at vi nu ser, at elbusser kan købes til omtrent samme pris som diesel, siger Benny Engelbrecht.



Interesserede kan læse mere om klimasamarbejdet mellem Transportministeriet og en række kommuner og regioner her:


 


Energi og miljø