Af: Niels Bak Henriksen
Det var en branche under tryk fra to sider, som i denne uge var samlet til den årlige Kollektiv Trafik Konference. For på den ene side er alle passagererne ikke vendt tilbage efter COVID-epidemien endnu og omkostningerne er røget gennem loftet med diesel- og elpriserne. Og på den anden side, så gør klima- og trænselskriser det bydende nødvendigt, at flere står på busser og tog
Kravet om flere passagerer kom direkte fra ministeren.
- Vi, der er sammen her i dag, har et fælles ansvar for at gøre den kollektive transport endnu mere attraktiv. Vi skal hurtigt sikre os, at vi får mange flere passagerer i den kollektive trafik, sagde transportminister Trine Bramsen (S) i sin åbningstale på konferencen, som Transportøkonomisk Forening (TØF) og Kollektiv Trafik Forum står bag.
Men samtidig understregede hun, at hun ikke havde flere penge med end de 140 millioner i ekstra krisestøtte, som blev meldt ud for nylig.
- Det der med bare send nogle flere penge, så skal det nok løse sig selv, det tror jeg simpelt hen ikke på, sagde hun.
Så var banen ellers kridtet op forud for den afsluttende debat på konferencens førstedag, hvor en række af branchens topfolk var samlet i panelet.
Og selv om debatten havde fået overskriften ”Hvordan får vi kunder i biksen?”, så gik en hel del af den også ud på at diskutere, hvordan man kunne undgå, at miste endnu flere kunder på grund af nedskæringer.
- Det gør ondt, for en af de væsentlige ting i forhold til kunder er, hvor meget og hvilken service kan de regne med, sagde direktør i Nordjyllands Trafikselskab Thomas Eybye Øster.
- Hvis de først er væk, så kommer de altså ikke tilbage. Jeg frygter, vi kommer ind i en negativ spiral, sagde han.
Og samtidig er det ikke bare en løsning at skære de busser væk, der har færrest passagerer.
- Skal vi ramme færrest passagerer, så er vi inde i den her landdistriktsproblematik, hvor vi måske ikke har et andet tilbud i stedet, sagde administrerende direktør i Movia, Dorte Nøhr Pedersen, og pegede samtidig på et andet af trafikselskabernes dilemmaer.
- Når man tror på, at man får passagererne tilbage, og at man får indtægterne tilbage, må man godt have et underskud, når man er et aktieselskab, men det må man bare ikke, når man er et trafikselskab. Man skal sende regningen til kommunerne og regionerne, sagde hun.
Det har de så gjort i Movia - alene de øgede energiudgifter har givet en ekstraregning til kommuner og regioner på 400 millioner kroner i år.
- Vi har aldrig prøvet at sende regninger ud i den her størrelsesorden. Vi har prøvet at sende ud for 80 millioner, og hold kæft hvor fik vi skæld ud, og nu er der ingen, der siger noget til 400 millioner, sagde hun.
Men sammen med regningen sendte Movia også et sparekatalog ud til næste års kørsel, og panelet rundt var der en erkendelse af, at underskuddene ikke kan fortsætte.
- Vi må jo være fair og sige, at vi har en økonomi i samfundet, der er under et enormt pres. Så vi kan jo ikke stå her og sige send flere penge, sagde DSB’s administrerende direktør Flemming Jensen.
Men han var måske også den i panelet, som var mindst i klemme. I togene er passagererne stort set tilbage i samme antal som før corona, og i trafikken på tværs af landet ligger man endda over.
- Vi har op i mod 20 procents vækst hen over Storebælt i antallet af kunder, og vi har også en vækst i omsætningen. Den gennemsnitlige pris er faldet, men der er flere i tog, der før var tomme, sagde han, og viste dermed eén af vejene til vækst - flere billige orange billetter på de tidspunkter, hvor der er ledig kapacitet.
Det har de også gjort i Nordjyllands Trafikselskab, hvor der både har været søndagsbilletter til hele regionen for 25 kroner, og hvor ekspresbusserne kun koster 35 kroner efter klokken 18.
Mens alle var enige om, at rabatter, der kan fylde tomme sæder på ydertidspunkterne, var interessante, så stillede Dorte Nøhr Pedersen spørgsmålstegn ved, om man brugte pengene rigtigt på andre af de eksisterende rabatformer.
- Jeg synes, vi har brugt enormt meget krudt på pensionistrabatter, og givet at mange ældre faktisk ikke er særligt prisfølsomme, så synes jeg, der er brugt mange ressourcer på det. Jeg vil hellere bruge det på de unge, som er i deres formative år, og som vi måske kan få til at udskyde behovet for en bil, sagde hun.
Populære ekspresbusser
Ud over rabatstrukturen ville Thomas Eybye Øster fra Nordjyllands Trafikselskab gerne ligne DSB noget mere på endnu et punkt.
- Jeg tror faktisk, det er det dér med få stop, hurtigt frem. Vi kører halvtimesdrift på nogle af togstrækningerne. Det er noget af det, kunderne vil have, sagde han og fortalte, at også i Nordjylland er der nu flere passagerer i togene end før COVID. Det ser han mulighed for at kopiere i busdriften.
- Kan vi køre mere ekspres - det er det kunderne vil have - og springe nogle stoppesteder over, spurgte han.
Fra Metroselskabet pegede administrerende direktør Carsten Riis også på, at det er i de travle forbindelser, der er nye passagerer at hente, og at der skal satses på knudepunkterne.
- 9 ud af de 10 største stationer i Danmark er der, hvor der er en metro - men det er også der, hvor DSB og Movia er. Der er et stort, stort, stort potentiale. Vi skal danne nogle store knudepunkter, hvor det skal være nemt at finde rundt og videre til det, man skal, og hvor det er rart at være, sagde han.
Det er bare ikke uden omkostninger at satse på de mange, påpegede Dorte Nøhr fra Movia.
- Man kunne sådan set tage de køreplanstimer, der er i dag og få nogle flere passagerer. Så skulle du se løjer. Det man bare skal vide er, at der altid er nogen, der falder af. Et er, at man får flere passagerer, men der er også passagerer, man kører forbi. Kollektiv trafik er ikke bare en transportopgave, det er også en social opgave, sagde hun, og Thomas Eybye Øster var helt enig.
- Det skaber jo så nogle ret kraftige diskussioner politisk, skal jeg hilse og sige, sagde han.
I sin åbningstale om morgenen havde transportminister Trine Bramsen ellers brugt en hel del tid på at tale om 50-personers busser, som kører mere eller mindre tomme rundt i landdistrikter og på ydertidspunkter, og slået til lyd for at finde andre løsninger i stedet.
Synspunktet blev også anerkendt i panelet, men med skepsis. Thomas Eybye Øster pegede på, at de samme busser kører fyldte rundt på andre tider af døgnet. Alligevel så han muligheder.
- Plustur (forudbestilte ture i forlængelse af kollektivrejser) og kollektiv trafik foregår i to parallelle systemer i dag. Den vil vi gerne have ind i et fælles system, så det går fra, man tager hjemmefra, til man er kommet helt frem, sagde han.
Han var til gengæld lidt mere skeptisk over for integration med andre tilbud som lejecykler og løbehjul, der som kommercielle produkter kun findes i de store byer.
- Der er meget hype om det, men der er jo ikke nogen, der har set, hvor det er, at MaaS (Mobility as a Service, som er integration med andre transportformer) kan være den store løsning i det her, supplerede Dorte Nøhr, der også pegede på, at flextrafik som alternativ til de store busser hurtigt bliver en dyr løsning.
Fra DSB’s side kunne Flemming Jensen dog godt se nogle muligheder for at udvide kundegrundlaget.
- Vi har et kæmpe potentiale, når det gælder erhvervsrejser, hvis de kan google, at der står en bil, når man kommer frem. Når vi først har kunderne inde i butikken, så tror jeg, vi kan gøre noget for at sælge op. Og det er vi næsten ikke begyndt på endnu, sagde han og pegede også på en af de integrationstiltag, som har virket.
- Gratis cykler i S-tog er uden sammenligning den største driver, vi nogen sinde har set. Det har udvidet optageområdet på stationerne, sagde han.
Samtidig betyder krisen ikke bare dyrere brændstof for den kollektive transport - det gør den i høj grad også for kunderne.
- Man skal jo aldrig lade en god krise gå fra sig. Vi ved, at energikrisen trækker folk ind i den offentlige transport. Når vi ser en inflation på 9 procent, og vi kommer måske til at hæve priserne med 4-5 procent, så alt andet lige, så ligger vi bedre til, og det skal vi jo udnytte, sagde Flemming Jensen og fortsatte:
- Vi har en markedsandel, der er så lav, så der er et gigantpotentiale.
Også Dorte Nøhr Pedersen advarede mod at vride alt for meget hænder over både krise og dyrere billetter.
- Det gør ikke noget, at det koster penge. Det gør heller ikke noget, at priserne stiger til næste år i den kollektive trafik, for det gør, at vi har penge til at levere service. Worst case scenario er at tale den kollektive trafik ned, og det gør man, hvis man siger, det er gratis, sagde hun. Og det giver både muligheder og stiller krav, hvis energikrisen for alvor strammer til.
- Hvis der kommer en energikrise, kan vi så opformere hurtigt nok? Det er faktisk en af de beredskabsplaner vi forbereder os på at skulle kunne håndtere, samtidig med at vi forbereder os på at skulle skære ned. Det er jo en mærkelig situation, hvor vi sidder i det ene mødelokale og planlægger, hvordan vi kan udbygge den kollektive trafik, og i det andet og planlægger, hvor vi kan skære ned, sagde Dorte Nøhr Pedersen.