Af: kollektivtrafik
EU-Kommissionen offentliggjorde sidst i februar foreløbige tal over antallet af trafikdræbte i 2022. Ifølge opgørelsen mistede omkring 20.600 mennesker livet i trafikulykker sidste år, hvilket var en stigning på 3 procent i forhold til 2021. Trods stigningen ligger antallet af døde efter trafikulykker i EU-landene sidste år 10 procent under antallet af døde i 2019 - året inden cononavirussen ankom til Europa og begrænsede trafikken på vejene
I EU steg antallet af trafikdræbte i 2022 samlet set med 3 procent i forhold til året før, hvilket ikke mindst var en følge af mere trafik på vejene efter corona-tiden. EU-Kommissionen peger på, at en stor del af den nedgang i antallet af døde som følge af trafikulykker, som fulgte med corona-tiden - et fald på 17 procent mellem 2019 og 2020 - ikke er gået tabt. Sammenholdt med 2019 faldt antallet af død i trafikken med 10 procent i 2022 i forhold til 2019.
Faldet i antal døde har dog været ujævnt fordelt mellem medlemsstaterne. De største fald på over 30 procent blev registreret i Litauen og Polen, mens et land som Danmark registrerede et fald på 23 procent.
I de seneste tre år har antallet af trafikdræbte i lande såsom Irland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland og Sverige derimod ligget forholdsvist stabilt eller er steget.
Sverige og Danmark er de mindst trafikfarlige
EU-landenes overordnede rangordning ud fra antal trafikdræbte har ikke ændret sig væsentligt siden før pandemien, idet de sikreste veje findes i Sverige (21 dødsfald pr. million indbyggere) og Danmark (26 pr. million indbyggere), hvorimod Rumænien (86 pr. million indbyggere) og Bulgarien (78 pr. million indbyggere) registrerede de højeste antal dødsfald efter trafikulykker i 2022. EU-gennemsnittet var 46 trafikdræbte pr. million indbyggere.
Tre ud af fire døde var mænd
På grundlag af de foreliggende data for 2021 (der foreligger endnu ikke detaljerede data for 2022) for EU som helhed mistede 52 procent af de trafikdræbte livet på landeveje, 39 procent i byområder og 9 procent på motorveje. Tre ud af fire trafikdræbte (78 procent) var mænd. Ud af det samlede antal trafikdræbte tegnede bilister (førere og passagerer) sig for 45 procent, fodgængere tegnede sig for 18 procent, brugere af tohjulede motorkøretøjer (motorcykler og knallerter) tegnede sig for 19 procent og cyklister for 9 procent.
I byområder er mønstret anderledes end det overordnede billede, idet bløde trafikanter (fodgængere, cyklister og brugere af tohjulede motordrevne køretøjer) tegner sig for knap 70 procent af det samlede antal trafikdræbte. Trafikdrab i byområder opstår altovervejende i forbindelse med ulykker, der involverer biler og lastbiler.
EU-Kommissionen fremhæver, at den voksende andel af cyklister i mange medlemsstaters mobilitetsmiks er yderst tilfredsstillende, men at tendensen i antallet af trafikdræbte cyklister i EU udgør en kilde til alvorlige betænkeligheder. Der er tale om den eneste gruppe af trafikanter, som ikke har oplevet et betydeligt fald i antallet af døde efter trafikulykker i løbet af det seneste årti, hvilket navnlig skyldes en fortsat mangel på hensigtsmæssig infrastruktur.
Eksempelvis viser foreløbige tal fra Frankrig i 2022 en stigning på 30 procent i antallet af cyklister, der mistede livet i trafikken, i forhold til 2019.
Om EU-Kommissionens indsats for øget trafiksikkerhed:
Trafikdræbte pr. million indbyggere - foreløbige data for 2022 |
|||||||
|
Andel pr. million indbyggere |
Procentvis ændring i 2022 i forhold til: |
|||||
|
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2021 |
2019 |
Gennemsnit 2017-19 |
EU27 |
51 |
42 |
45 |
46 |
3 % |
-10 % |
-11 % |
Belgien |
56 |
43 |
45 |
52 |
16 % |
-7 % |
-3 % |
Bulgarien |
90 |
67 |
81 |
78 |
-5 % |
-15 % |
-17 % |
Tjekkiet |
58 |
48 |
50 |
50 |
-1 % |
-15 % |
-15 % |
Danmark |
34 |
28 |
22 |
26 |
18 % |
-23 % |
-15 % |
Tyskland |
37 |
33 |
31 |
34 |
9 % |
-8 % |
-12 % |
Estland |
39 |
44 |
41 |
38 |
-9 % |
-4 % |
-10 % |
Irland |
29 |
30 |
27 |
31 |
14 % |
11 % |
9 % |
Grækenland |
64 |
54 |
57 |
58 |
1 % |
-11 % |
-13 % |
Spanien |
37 |
29 |
32 |
36 |
12 % |
-2 % |
-5 % |
Frankrig |
50 |
39 |
45 |
49 |
11 % |
0 % |
-2 % |
Kroatien |
73 |
58 |
72 |
71 |
-6 % |
-7 % |
-13 % |
Italien |
53 |
40 |
49 |
53 |
9 % |
-2 % |
-5 % |
Cypern |
59 |
54 |
50 |
42 |
-16 % |
-27 % |
-26 % |
Letland |
69 |
73 |
78 |
60 |
-24 % |
-15 % |
-19 % |
Litauen |
67 |
63 |
53 |
43 |
-19 % |
-35 % |
-35 % |
Luxembourg |
36 |
42 |
38 |
40 |
8 % |
18 % |
-6 % |
Ungarn |
62 |
47 |
56 |
56 |
-1 % |
-10 % |
-13 % |
Malta |
32 |
21 |
17 |
50 |
189 % |
63 % |
47 % |
Nederlandene |
34 |
30 |
29 |
35 |
20 % |
4 % |
7 % |
Østrig |
47 |
39 |
41 |
41 |
2 % |
-11 % |
-11 % |
Polen |
77 |
66 |
59 |
51 |
-14 % |
-34 % |
-33 % |
Portugal |
67 |
52 |
54 |
63 |
16 % |
-5 % |
-2 % |
Rumænien |
96 |
85 |
92 |
86 |
-8 % |
-12 % |
-14 % |
Slovenien |
49 |
38 |
54 |
40 |
-25 % |
-17 % |
-14 % |
Slovakiet |
50 |
45 |
45 |
46 |
0 % |
-8 % |
-8 % |
Finland |
38 |
40 |
41 |
34 |
-16 % |
-10 % |
-18 % |
Sverige |
22 |
20 |
20 |
21 |
5 % |
0 % |
-17 % |
Schweiz |
22 |
26 |
23 |
31 |
35 % |
44 % |
25 % |
Norge |
20 |
17 |
15 |
23 |
55 % |
15 % |
16 % |
Island |
17 |
22 |
24 |
24 |
0 % |
50 % |
-33 % |
Tallene for 2022 er baseret på foreløbige data for de fleste lande og gives med forbehold for ændringer, når de endelige data offentliggøres i efteråret 2023. Skønnene for 2022 dækker hele året og alle veje og omhandler dødsfald inden for 30 dage efter en trafikulykke, men for følgende lande bygger de på ufuldstændige data: Tyskland og Grækenland (begge 11 måneder), Belgien og Ungarn (begge 9 måneder), Spanien (landeveje), Nederlandene (ufuldstændige data, antallet af politiregistrerede dødsfald er desuden underrapporteret med ca. 10-15 procent), Portugal (dødsfald inden for 24 timer efter trafiklykken) og Schweiz (6 måneder). Der findes ingen data for Liechtenstein for 2022.
Data for 2022 sammenholdes med tre perioder: 2021 (det foregående år), 2019 (referenceåret for målet om 50 procent færre dødsfald senest i 2030) og gennemsnittet for 2017-19 (for at tage højde for udsvingene i mindre lande). De procentvise ændringer i tabellen er baseret på det absolutte antal dødsfald, ikke andelen pr. million indbyggere.