En højklasset vision er realiseret

Af: Mikael Hansen

Der er slående paralleller på idéplanet mellem Plusbussen og forsøgsbussen fra 1988, DAB-Travolator.

I 1988 vendte mange i busbranchen de hvide ud af øjnene, da de blev præsenteret for forsøgsbussen DAB Travolator. Bussen så mærkelig ud med hjulene helt ude i hjørnerne, chaufføren sad i midten i en delvis lukket kabine. Bussen havde ingen gearkasse og kobling, for den blev drevet af hjulmotorer drevet med hydraulikolie under højt tryk. Sæderne hang ned fra loftet, og bussen kunne med styring på alle fire hjul køre næsten sidelæns ind til stoppestedet.

Det var alt det sære.

Det visionære i DAB Travolator handlede om at gøre det nemt og godt for passagererne – at ophæve kendte gener ved at køre i bus: Ét stort plant og lavt gulv i hele bussen i stedet for tre trin op, høje podestre og besværlige hjulkasser. Nem rengøring uden sære kroge og hjørner. Præcis placering af bussen ved stoppestedet. Jævn og støjsvag kørsel uden gearskift.

Al teknik var samlet i en såkaldt Power-Pack, isoleret fra passagerkabinen. Power-packen stod på bagakslen og kunne afmonteres til service - og en ny kunne sættes ind.

Skaberen af den unikke forsøgsbus DAB Travolator, ingeniøren Preben Louw Pedersen, var helt klar over, at når eldriften kom i busserne, ville Travolatoren nemt kunne omstilles til den teknologi.

Der blev kun bygget én eneste Travolator, men ideerne blev i første omgang videreudviklet til DAB Servicebussen.

Det var en højklasset vision langt forude for sin tid. I 1988 var tiden ikke moden til at realisere alle de mange ideer bag Travolatoren. Det lave gulv bed sig dog hurtigt fast som en ny standard for kollektiv bytrafik.

Den anden del af den højklassede vision, den tilpassede infrastruktur og kørsel i eget tracé var stadig fremtidsmusik i 1988.

Det har taget 35 år gennem mange små trin at nå frem til noget, som for alvor ligner DAB Travolator. Det er måske ikke helt fair at fremhæve Solaris Urbino Metrostyle-modellen som den endelige opfyldelse af Preben Louw Pedersens vision om det rullende fortov. Mange andre har haft samme eller lignende idéer.

Elbusserne har generelt gjort den trinløse kørsel uden gearskift til en ny standard. Overgangen fra en traditionel drivlinje med én central motor til decentrale hjulmotorer er dog et markant, teknisk gennembrud – endnu et trin i retning af at spare dyr egenvægt til fordel for flere passagerpladser.

Mange mennesker har i de foregående årtier arbejdet hårdt for at realisere idéen om det rullede fortov. Vi er ved at være tæt på.

Læs mere om DAB Travolator og Preben Louw Pedersen i bogen:
”Lavt gulv – høj service” af Rolf Brems, udgivet af J-bog.