Af: kollektivtrafik
Forekomst af is på køreledningerne ved først Ryomgård og siden Hornslet betød tirsdag morgen aflyste tog mellem Skødstrup og Grenaa. Senere opstod der brand i et teknikskab, som forlængede trængslerne
Problemet med is på køreledningerne opstår, når frosten får rim til at sætte sig på køreledningen, så togets strømaftager (pantograf) ikke kan få strøm nok til at køre. Toget trækker så meget strøm som muligt, men hvis is-laget er for tykt, så kan toget ikke trække strøm nok. Det er især ved afgang fra en station at problemet opstår, da det er her toget skal bruge mest strøm
Letbanen peger på, at is-dannelser på køreledningerne kan være svære at forudse og bekæmpe effektivt, da det dannes i en kombination af fugtigt vejr og lave temperaturer eller frost.
Is-kørsel etableres fra i nat
Den normale metode er såkaldt is-kørsel - det er tomkørsel med tog om natten. Det sættes normalt i gang, når frosten indtræder. Da der ikke var udsigt til frostgrader i området mandag aften, blev der ikke sat gang i is-kørsel. Fra og med natten til 30. oktober etableres is-kørsel på Grenaabanen og procedurerne for etablering af samme is-kørsel bliver opdateret, så den er mere effektiv.
Ny forebyggende løsning på vej
Da is-kørsel ikke altid har den ønskede effekt på lange, enkeltsporede baner som eksempelvis strækningen mellem Hornslet og Grenaa og mellem Assedrup og Odder, gik Aarhus Letbane efter sidste vinter i gang med at undersøge alternative muligheder.
I Danmark er den mest almindelige metode ved togdrift netop is-kørsel, men på grund af den konstaterede svigtende virkningsgrad for Letbanens drift har Aarhus Letbane nyligt måttet finde en alternativ løsning i stil med den, der anvendes på Bergen Bybane.
I Bergen påføres køreledningen Glycerin 99,5 procent, der i ca. to døgn forhindrer isen i at sætte sig fast på køreledningerne. Et sådant system har Aarhus Letbane også indkøbt i en version hvor Glycerinen påføres med små pensler. Selve udstyret vil blive placeret på et bane/vej-køretøj, der kan køre på vejen til det sted hvor Glycerinen skal påføres, og under operationen køre på skinnerne. Systemet blev bestilt hurtigst muligt, men kan først leveres i januar 2020.
Ifølge direktør Michael Borre fra Aarhus Letbane ville det have været rart, hvis sådanne undersøgelser og tiltag var blevet gennemført langt tidligere i forbindelse med det oprindelige projekt - og før Letbanen blev sat i drift. Det er et af en række forhold, som sammen med blandt andet passagertællere i alle tog, skulle og burde have været løst inden, man tog letbanen i brug, lyder det fra Aarhus Letbane.
- Det tages der altså hånd om hurtigst muligt.