Af: Niels Bak Henriksen
Den kollektive transport i tyndt befolkede områder var temaet for den sidste i rækken af Passagerpulsens regionale konferencer, som løb af stablen i denne uge. Men flere afgange med halvtomme busser står ikke lige på dagsordenen hos trafikselskaberne, og den lasede økonomi stak flere gange hovedet frem og lagde sig som et bagtæppe til visionerne
Det havde taget Ghita Andersen fra Bogø lige godt en time at komme de 90 kilometer med bus og tog fra Bogø, hvor hun bor, til Passagerpulsens konference i Ringsted.
- Det er jo ok. Det fungerer fint, konstaterer hun.
Problemet for hende ligger i stedet, når man kommer ud på aftenen, især i weekenden.
- Jeg kan godt lide at deltage i kulturlivet og så videre. Men jeg skal være i Vordingborg klokken 21 på en lørdag for at kunne komme hjem, siger hun og fortæller også om sit barnebarn, som er en dygtig springgymnast og derfor træner i Køge og desuden ofte skal til stævner i weekenden.
- Han er afhængig af, at forældrene kører ham. De unge har svært ved at tage deres sport alvorligt, siger hun.
Afgange på ydertidspunkterne lander da også solidt som et af de emner, som forsamlingen stemmer sig til at arbejde videre med i eftermiddagens workshops sammen med pålidelighed, muligheden for overhovedet at komme frem og sammenhængen mellem transportformer og trafikselskaber.
Mobilitet og sammenhæng
Inden da har forsamlingen af passagerer, politikere og embedsfolk fået en række oplæg med inspiration til løsninger og initiativer fra Skåne til Slovenien. Der er eksempler på delebiler, samkørselsordninger og tilkaldebusser, men i de efterfølgende workshops er det ikke så meget udvikling af alternative transportformer, der fylder i diskussionerne. Det er snarere den overordnede mobilitet og sammenhængen i systemet.
- Vi skal have nogen, der har ansvaret for, at det ikke fungerer. Det duer ikke, at Movia og DSB og så videre sidder der og siger, jamen vi opfylder trafikkontrakten, lyder det i en af gruppernes fremlæggelse.
- Information om forsinkelser og andet skal samles et sted og ikke som i dag alle mulige mærkelige hjemmesider, og hvad har vi, lyder det fra en anden. Også muligheden for at komme frem på ydertidspunkterne bliver understreget som vigtigt for, at folk overhovedet tør satse på den offentlige transport og i det hele taget bosætte sig i yderområderne.
Nina Roitmann fra Odsherred rejser også en diskussion om, hvem systemet er planlagt for.
- Man går meget op i, hvor bor folk. Det er måske mere relevant i en kommune som vores, at vi har flere sommerhuse end fastboere.
Hun har skrevet speciale om sommerhusbeboeres pendling og er for nylig blevet ansat i Odsherred Kommune, dog foreløbig med andre planlægningsopgaver, så hun understreger hun ikke taler på vegne af kommunen.
- Jeg har mødt flere i København, som siger, at de har bil, fordi de har sommerhus. Så København kunne også have interesse i, at vi fik styr på vores kollektive trafik. Og det er der ikke nogen, som har undersøgt, uddyber hun i en snak i pausen.
Økonomien er et issue
Konferencen i Ringsted er den femte i rækken, som Passagerpulsen har afholdt med forskellige temaer rundt om i landets regioner. Og som konferencerækken er skredet frem hen over efteråret, er det blevet mere og mere klart i hvor høj grad, at de stigende brændstofpriser og de manglende passagerer efter corona har slået bunden ud af kassen hos trafikselskaberne.
Det er Forbrugerrådet Tænk, som står bag Passagerpulsen og de fem regionale Passagerråd med en statslig bevilling til arbejdet i ryggen. Tænks formand Anja Philip tager da også problemet op fra start.
- Lige nu er danskernes mobilitet under et massivt pres. Trafikselskaberne mangler en milliard, siger hun i sin videovelkomst.
Alligevel fylder økonomien ikke meget i hverken oplæggene eller i de forskellige workshops, og det provokerer Faxes borgmester Ole Vive (V), da politikerne i den afsluttende debat i et af spørgsmålene bliver bedt om at forholde sig til dagens visioner, hvis der ikke var nogen økonomiske begrænsninger.
- Jeg synes det er lidt pseudo. Økonomi er altid et issue, siger han og fortsætter:
- Mig bekendt er der to af Movia's buslinjer, der kan dække sig selv ind. Og hver gang vi taler mere kollektiv transport, så snakker vi også, at der skal flere skattepenge til.
Ringsteds borgmester Henrik Hvidsten (V), der i øvrigt selv har en fortid som pendlertalsmand, nævner et konkret eksempel i forhold til den grønne omstilling.
- Det her er super dilemmafyldt, og det er det, fordi penge er en begrænsende faktor. Vi har lige haft et dilemma her i Ringsted. Vi kører med fossilfri diesel, og enten skulle vi skifte tilbage, eller også skulle vi nedlægge ruter. Vi valgte at sige, at på sigt var det mest bæredygtige at opretholde busruterne.
Og mens panelet også diskuterer problemerne med at få DSB og Banedanmark til at samarbejde, skiftet til elbusser og den uoverskuelige jungle af flextilbud, så stikker økonomien flere gange hovedet frem.
- Jeg tror, vi bliver nødt til at se i øjnene, at vi får ikke væsentlig mere offentlig transport i landdistrikterne, så længe vi har en chauffør, siger Ole Vive og medgiver samtidig, at selv om der arbejdes med planer om selvkørende busser, så er de ikke lige rundt om hjørnet.
Samtidig så peger flere også på, at de egentlig har samme oplevelse som Ghita Andersen på Bogø, når det gælder den daglige transport.
- Helt overordnet set, så synes jeg den kollektive transport fungerer, lyder den afsluttende bemærkning fra Henrik Hvidsten, som ikke bliver modsagt.
Plads til at tænke ud af boksen
I et efterfølgende interview fortæller projektchef i Passagerpulsen, Lars Wiinblad, at det er bevidst, at økonomien ikke er blevet lagt op som et centralt emne i diskussionerne på konferencerne.
- Det, vi med oplæggene har forsøgt at gøre, er at inspirere i stedet for at pensle problemerne op, siger han og understreger også, at det i vid udstrækning er de lokale passagerråd, der har fastlagt temaerne for de regionale konferencer, siger han og fortsætter:
- Det har været vores ønske at give deltagerne lov til at tænke ud af boksen. For begrænsninger vil altid blive lagt ned over på et tidspunkt.
Han understreger, at Passagerpulsen i sit arbejde har meget stor respekt for den økonomi, der er.
- Vi er også nødt til en gang i mellem at tænke uden for rammerne, for hvis vi gør, som vi plejer, får vi bare mere af det, vi allerede har, siger han.
I stedet peger han på, at konferencerne har nogle andre funktioner, især fordi de samler folk på tværs af fagligheder og interesser.
- Min oplevelse er, at vi har et forum, hvor man får en fælles diskussion på kryds og tværs, der kan noget særligt, fremfører han og tilføjer:
- Man får sat nogle andre ord på, man får sat nogle andre følelser på. Det bliver mere konkret.
Konklusionerne fra hver af de fem konferencer bliver samlet op i en afrapportering, som så bliver sendt til trafikselskaberne, transportministeriet, trafikstyrelsen, regionerne med flere. Indtil videre har vi overvejende fået reaktioner fra embedsværket, og de har været glade for det.
Efter nytår følger en proces, hvor Passagerpulsen og de relevante passagerråd mødes med regionerne og eventuelt trafikselskaberne, ligesom rapporterne vil indgå i de løbende møder, som Passagerpulsen har med de statslige myndigheder og transportordførerne i Folketinget.
- Der vi vil prøve, at skubbe på i de retninger, som der er i anbefalingerne, siger Lars Wiinblad, som dog også erkender, at det er et område tingene ofte tager lang tid.
- Vi prøver at presse på for forandringer - og det sker jo også en gang imellem, siger han.
Passagerpulsens konferencerække bliver fulgt op med en ny række til næste år, men i stedet for at de fem passagerråd vælger hver deres tema, så bliver det en række regionale visionsværksteder for den kollektive transport, hvis man forsøger at kigge et par årtier ud i fremtiden.
- Vi har godt nok fået en infrastrukturplan, men den er jo ikke en samlet vision for, hvordan mobiliteten skal være i Danmark. Vi synes faktisk, der mangler visioner, siger Lars Wiinblad.