Rekrutering: Løn, fleksibilitet og plads til de skæve skal trække unge til transportfag

Af: kollektivtrafik

Det er ofte hverken søfarten eller lastvognschauffør, som ligger øverst på listen over de unges erhvervsønsker. Så transportfagene er nødt til både at gøre sig mere kendte og mere lækre for de unge for at få arbejdskraft i fremtiden. Fire brancheaktører gav deres bud på hvordan på en konference om bord på skoleskibet Georg Stage

Georg Stage lagde en flot ramme omkring Transportøkonomisk Forenings konference om uddannelser og rekruttering inden for transportbranchen.

Men på en måde var den misvisende, selv om skoleskibet huser en anerkendt søfartsuddannelse. For lige netop Georg Stage vælter sig i ansøgere uden de overhovedet behøver gøre reklame for det. Til hvert hold på 63 elever er der over 300 ansøgere.

I resten af transportbranchen står udfordringerne derimod i kø. Og derfor havde TØF inviteret et par af de brancher, som har haft succes med initiativer, der kan trække flere unge til.

- Vi lavede en undersøgelse, hvor de troede, at det der med shipping, det var noget man gjorde med et tov, fortalte Mikkel Gram, der er kampagneansvarlig for rekrutteringsindsatsen i Danske Rederier, om de udfordringer, som deres branche står over for.

Så første opgave er altså overhovedet at få søfarten ind på lystavlen.

Og her er det for sent først at komme ud til dem, når de står og skal til at vælge uddannelse og karriere. Derfor retter en del af de indsatser, brancheforeningen har sat i gang, sig mod børn i næsten hele folkeskolen, De har blandt andet udarbejdet undervisningsmateriale, som tager udgangspunkt i søfart og shippingbranchen, til forskellige fag - fra matematik til madlavning.

I alt nåede indsatsen sidste år ud til over 80.000 folkeskoleelever. Højdespringeren er et materiale til historieundervisning i 5.-6. klasse. Men materialet nævner ikke et ord om karrierevalg.

- Det gode er, at de finder ud af, vi er der. Lige pludselig bliver shipping jo ikke et sjippetov, sagde Mikkel Gram.

Løn, fleksibilitet og udviklingsmuligheder sælger
Når først de unge har nået den alder, hvor de skal til at vælge, og man har fået fortalt dem, at branchen er en mulighed, så er det derimod helt andre argumenter, der skal til.

- Der er nogle must win battles, vi skal svare på, sagde han.

Det handler blandt andet om en attraktiv løn, om en branche med mange udviklingsmuligheder, og som kan give fleksibilitet og plads til familieliv, når det bliver aktuelt. Også de globale muligheder og en meget lav ledighed tæller på plussiden.

Den indsats foregår blandt andet gennem skolebesøg, på uddannelsesmesser og i et VR-univers, som Danske Rederier har udviklet.

Og det virker. Skolerne på det maritime område kan registrere øget søgning, fortalte han.

Et af grebene er at gøre det så konkret som overhovedet muligt. Mikkel Gram viste blandt andet en video frem, hvor en ung maskinmesterlærling øvet samler en dyse, mens han taler om uddannelsen. Dysen, rebstykker til pælestik og andre praktiske opgaver har de også med ud på de fysiske møder.

- Der skal noget til, og jeg tror ikke, det er nok længere bare at lægge noget på nettet. Der skal en samling af en dyse eller et knob til, sagde han.

Slår fordomme ihjel
Stort set den samme historie fortalte Heiko Bjørn, der er drifts- og udviklingschef i Transportens Udviklingsfond.

De har fået udrustet en lastvogn, som kommer ud på skolerne. Eleverne må af gode grunde ikke prøve at køre bilen, men inde i vognkassen har de fået installeret en af de simulatorer, de også bruger på erhvervsskolerne. Mens de roterer omkring den, får de en quiz med udgangspunkt i bilen, og så kommer de også en tur op i førerhuset.

- Og det gør bare så meget. Nogle gange får man fornemmelsen af at ”det er da bare det her, jeg skal”. Sidde deroppe i tre meters højde, fortalte Heiko Bjørn, der selv har en baggrund som chauffør.

Det bruger han blandt andet til at slå nogle fordomme ihjel om, at en chauffør det er sådan en lidt overvægtig mand, som er lidt usoigneret og lever af franske hotdog.

- Og så må jeg faktisk præsentere, at unge piger kører bedre bil end unge mænd, fordi de har den her konsekvensfornemmelse. Og det kan vognmændene godt lide. For skader koster penge, sagde han.

I dag er omkring ti procent af lærlingene piger, så han har et stykke vej endnu med det budskab. Men de er ikke længere et særsyn i branchen.

Også nogle af salgsargumenterne går igen fra shipping-branchen. En løn på omkring 40.000 om måneden inklusiv pension og væsentligt mere, hvis man vil køre langfart. Men masser af andre muligheder, hvis man hellere vil hjem til familien hver aften. Firedagesuge. Femdagesuge. Mulighed for at tage bilen med hjem, så arbejdstiden starter ved hoveddøren, er nogle af eksemplerne.

Plads til unge med udfordringer
Desuden brugte både han, Mikkel Gram og dagens sidste oplægsholder, direktør Jakob Svane fra Asfaltindustrien, en del tid på at understrege nødvendigheden af at give plads til unge med forskellige udfordringer.

- Det er mænd, der typisk har slået en lidt skæv vej, inden de kommer ind i branchen, fortalte Jakob Svane, om dem som begynder som asfaltarbejdere. Det kan man både som ufaglært, men der er også en faguddannelse som vejasfaltør.

- Det her med at bygge en vej, det er også et håndværk. Der er ret meget teknisk kunnen, og der er ret meget matematik involveret i det også, sagde han.

I asfaltbranchen er udfordringen, at stat og kommuner har fuldt tryk på anlægsarbejderne i de her år, og der er brug for flere hænder. Så de har måttet øge rekrutteringsindsatsen.

Langt de fleste af eleverne på det toårige forløb er startet i branchen som ufaglærte, men søger så ind på uddannelsen. Også selv om det måske ikke ligger lige til højrebenet.

- Ganske mange er enten ordblinde eller har andre udfordringer. Vi har faktisk op til 70-80 procent og resten har typisk en eller anden diagnose. Så vi bonner fuld plade på dem, der har nogle udfordringer, sagde han.

Det skal både skolerne og arbejdsgiverne kunne rumme. På skolen i Ulfborg er der ansat en ordblindekoordinator, og flere og flere AI-værktøjer bliver taget i brug.

Hos arbejdsgiverne er det obligatorisk, at de får et kursus i at have elever. Og så har både asfaltbranchen og vejtransporten en mentorordning, der skal hjælpe eleverne igennem uddannelserne, hvis der opstår problemer.

- For mange af de her vejasfaltører er det første gang, de gennemfører en uddannelse incl. folkeskolen, så det er en kæmpe sejr for dem, sagde han.

Personlig udvikling og jobmuligheder
Også på Georg Stage arbejder de meget aktivt med at skabe plads til unge med forskellige baggrunde. De sammensætter deres hold af unge fra hele Danmark og Grønland, hvor omkring en tredjedel har henholdsvis studentereksamen, folkeskolebaggrund eller er omgængere, som er droppet ud af et eller flere uddannelsesforløb.

- Vores overordnede filosofi er, at jo mere blandet, jo bedre togt bliver det, sagde direktør Asser Amdisen.

Han ser en stor styrke i den meget praktiske tilgang, der er på skibet.

- Vi starter i praksis, og så går vi til teorien. Det er omvendt af alle andre, sagde han.

Undervejs i konferencen var der rundvisning på skibet, som et par tidligere elever stod for. Omkring 80 procent af eleverne fortsætter inden for søfarten efter opholdet, der giver dem bevis som ubefaren skibsassistent – det nederste uddannelsestrin inden for branchen.

Men både Sylvester Rubin og Carla Rosendal, der viste rundt, er blevet på land - foreløbig da. De går begge på grundforløb på snedkeruddannelsen. Men den kan sagtens kombineres med søfarten, især hvis man søger mod træskibe, som for eksempel sejler som skoleskibe eller turistfarter.

- Jeg går og pønser på, når vi er færdige til marts, og så tage ud og sejle i forårssæsonen igen. Når det ikke er lige så fedt at sejle, så måske finde en læreplads, sagde Sylvester Rubin.

Han er selv en af dem, som kommer med en studentereksamen, men efter det "obligatoriske" rejseår efter gymnasiet, så havnede han på Georg Stage, fordi der skulle ske noget helt nyt. Og han fik rigtig meget ud af opholdet.

- Ud over at det åbner en masse døre at have den titel eller certifikat, den personlige udfordring og udvikling ved at bo med så mange mennesker, og at lægge sin mobiltelefon og lære at interagere med så mange mennesker. Og det at man ikke kan trække sig. At man ikke kan undslippe svære situationer, men man må tage dem med oprejst pande, sagde han.

Carla Rosendal pegede for sit vedkommende på et andet aspekt af den personlige udvikling, som opholdet har givet hende.

- Jeg kommer selv fra en mega akademikerfamilie, og jeg havde aldrig nogensinde selv tænkt det her med en håndværksuddannelse. Men det har udvidet sig mega meget, sagde hun.