KTF Transmision
NYHEDER 3. DEC 2021 KL. 14:01

Tyskland indfører nye corona-restriktioner for rejsende med bus

Af: kollektivtrafik


Ifølge den tyske brancheforening for busvognmænd BDO kan nye restriktioner fremadrettet betyde, at ikke-vaccinerede personer ikke må befordres med bus i Tyskland. Det skriver organisationen Dans PersonTransport på sin web-side fredag. Aktuelt er der forbud mod kørsel med turistbusser i hele delstaten Sachsen og dele af delstaten Bayern


Ifølge BDO ser det blandt andet ud til, at der i næste uge kan komme et decideret forbud mod at befordre ikke-vaccinerede personer i busser i Tyskland. Det vil betyde, at man som rejsende skal have det såkaldte 2G (Vaccineret eller immun) for at kunne rejse med bus i Tyskland, hvilket også kommer til at gælde for passagerer med udenlandske turistbusser.


I nogle tilfælde kan en yderligere PCR-test også blive påkrævet for vaccinerede og raske personer (det såkaldte 2G+) for at kunne rejse med bus.


De nye restriktioner kommer til at gælde i store dele af Tyskland og vil også gælde for blandt andet hoteller og julemarkeder.



Interesserede kan se en oversigt med restriktionerne pr. 29. november 2021 her:


 


Corona