WHO - Verdens Sundhedsorganisation i britisk avis: Undgå at rejse - Corona-virus er stadig en trussel mod Europa
Af: kollektivtrafik
WHO's regionale direktør Hans Kluge understregede torsdag ifølge den britiske avis The Guardian, at corona-pandemien endnu ikke er slut. Vaccinerne er et lys for enden af corona-tunnellen, men Hans Kluge advarer mod, at vi lader os forblænde af lyset, selvom antallet af corona-smittede og døde som følge af corona-smitte er faldende
Hans Kluge peger ifølge The Guardian på, at nye virus-varianter og øget rejseaktivitet kan udløse en ny stigning i antal smittede - og dermed et øget pres på sundhedssystemerne i de forskellige lande - fordi en relativ lille del af befolkningerne i de europæiske lande er blevet vaccineret.
- Pandemien er endnu ikke slut. Øget mobilitet og interaktion mellem mennesker kan lede til øget smitteoverførsel. I lyset af en fortsat trussel og ny usikkerhed er vi nødt til at udvise forsigtighed og genoverveje eller undgå internationale rejser, sagde Hans Kluge, der advarer mod, at europæiske ledere gentager sidste års beslutninger, som han betegnede som fejl, der resulterede i en genopblussen af corona-pandemien, så sundhedssystemer, samfund, økonomi og befolkninger igen mærkede pandemiens fulde kraft.
Emner i fokus
BÆREDYGTIGHED
MOBILITET