NYHEDER 23. JUL 2024 KL. 10:25

Nye EU-initiativer skal gøre det lettere og mere bæredygtigt at rejse med tog

Af: kollektivtrafik

En række nye forordninger fra EU-Kommissionen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er trådt i kraft. Målet er at forbedre jernbaneforbindelserne og gøre rejser med tog mindre miljøbelastende. Ifølge EU-Kommissionen vil de nye forordniger betyde bedre og mere effektive togforbindelser i hele Europa


EU's handlingsplan til fremme af passagertogdriften over lange afstande og på tværs af grænserne er en central del af indsatsen. Målet er at fordoble højhastighedstogtrafikken inden 2030 og tredoble den inden 2050. Handlingsplanen, der blev lanceret i 2021, fokuserer på at fjerne hindringer, øge interoperabiliteten, modernisere infrastrukturen for togpassagerer og forbedre kvaliteten af servicen i EU-landene.

For at give rejser på tværs af grænserne et ekstra boost vil EU-Kommissionen støtte 10 pilotprojekter, der skal udvide togdriften mellem landene. De nye forbedrede jernbaneforbindelser vil gøre det hurtigere, lettere og billigere at rejse i hele EU.

For unge er der først og fremmest DiscoverEU-programmet, som regelmæssigt giver 18-årige mulighed for at udforske Europa med tog med et gratis rejsekort. DiscoverEU tilskynder til kulturel udveksling og sætter fokus på de miljømæssige fordele ved jernbanetransport. Den næste ansøgningsrunde forventes at starte i efteråret 2024.

Et andet fokusområde i EU's transportpolitik er passagerrettigheder. Rejsende i Europa er godt beskyttet, hvis noget går galt under rejsen. EU-borgernes passagerrettigheder omfatter forsinkelser, aflysninger og tilgængelighedsproblemer.

EU arbejder målrettet på at gøre togrejser til folks førstevalg ved at forbedre lovgivningen, udarbejde ambitiøse planer og støtte særlige programmer. Denne indsats har til formål at gøre togtransporten mere bæredygtig og effektiv og sikre gode forbindelser på tværs af hele Europa.

Interesserede kan få mere at vide her:

Handlingsplan til fremme af passagertogdriften over lange afstande og på tværs af landegrænser

Bedre togforbindelser i Europa: 10 EU-pilotprojekter til fremme af jernbanetransport mellem landene

Mobilitetsstrategi

 

 



Tog og jernbaner

SENESTE NYT

NYHEDER 31. OKT 2024 KL. 09:00
Glem ikke pendlingen