Af: Mikael Hansen
Det er operatøren Keolis, der står for vedligeholdelsen af Odense Letbane – både infrastrukturen og letbanetogene. Keolis køber det meste af opgaveløsningen hos underleverandørerne Aarsleff Rail og Stadler Service.
Letbanens indtog i Danmark betyder også nyskabelser i det danske sprog i form at flere nye, meget lange ord som f.eks. ”letbaneførerkørelærer”. Gode gamle ord i samme klasse er også blevet støvet af, f.eks. ”sporvognsskinneskidtskraber” – i dag mest kendt som kodeord i kryds og tværs opgaver.
Følgende spørgsmål til Thomas Brændstrup, adm. direktør i Keolis Letbaner, er derfor uundgåeligt: Findes der en opdateret udgave af en sporvognsskinneskidtskraber i Odense Letbane?
- Det gør der, svarer Thomas Brændstrup bekræftende og forklarer:
- Det er et gult køretøj kaldet feje/suge maskinen, som spuler rilleskinnen, renser skinneoverfladen med roterende børster og suger anseelige mængder sand og skidt op hver gang den kører. Aarsleff Rail kører med rensemaskinen en gang om ugen og renser sporet i hele sin længde.
Thomas Brændstrup understreger, at dette kun er en lille del af vedligeholdelsen, som består af en lang række opgaver lige fra græsslåning mellem sporene, og til visuelt eftersyn af køreledningsanlæg, eftersyn af transformerstationer og afretning af hjul på letbanetogene. Renholdelse af stationer sørger Odense Letbane selv for gennem en underleverandøraftale med HedeDanmark.
- En vigtig del af vedligeholdelsen er daglig fejlretning på grundlag af indberetninger fra letbaneførere og kontrolrummet, forklarer Thomas Brændstrup og fortsætter:
- Det kan være et overvågningskamera, der ikke virker, det kan også være genstande, der ligger på sporet, eller et sporskifte, der skal justeres.
Fire servicespor til letbanetogene
Odense Letbane holder til i en stor servicebygning med adresse på Søndre Hospitalsvej. Foran bygningen er der et stort areal med letbanespor og plads til parkering af letbanetog. Det hele er indhegnet og videoovervåget, og eneste adgang er gennem en stor port på Søndre Hospitalsvej. En kode eller et opkald til kontrolrummet er betingelsen for adgang.
Langt det meste af bygningens volumen er reserveret til fem servicespor – ét til et vaskeanlæg, de fire andre til service og vedligeholdelse af de 16 letbanetogsæt. Ét af servicesporene er reserveret til afdrejning af togenes hjul. Hjul med flader er formentlig en af kilderne til nogen af de støjproblemer, som har plaget Odense Letbane siden åbningen den 28. maj 2022.
Thomas Brændstrup siger:
- Keolis deltager i det udredningsarbejde, som er sat i gang af Odense Letbane for at løse støjproblemerne. Arbejde er langt fra færdigt, og derfor kan jeg heller ikke komme nærmere ind på emnet.
Kørestrøm
Kørestrømmen til Odense Letbane består af otte transformatorstationer, hvor vekselstrømmen fra elnettet bliver omformet til 750 volt jævnstrøm. Hele elsystemet er overvåget fra kontrolrummet. Kørestrømmen er en af de mest følsomme dele af letbanesystemet. Hvis der sker fejl eller skader på anlægget, så er det indrettet til automatisk at koble strømmen ud.
Anlægget er inddelt i korte delsektioner, så strømmen kun afbrydes på en kort strækning, hvis uheldet er ude. Bortset fra hærværk kan det f.eks. være flyvende genstande i stormvejr eller lastbiler med kranarm, hvor chaufføren har glemt at sænke kranen.
-Jeg vil stærkt advare mod på nogen tænkelig eller utænkelig måde at påvirke letbanens kørestrøm. Det er forbundet med overhængende livsfare at komme i kontakt med en strømførende ledning, advarer Thomas Brændstrup og fortsætter:
-Det er udelukkende en sag for specialisterne fra Aarsleff Rail at have med kørestrømmen at gøre.
Skinner og stationer
- Keolis lægger stor vægt på at fastholde en høj standard på letbanens infrastruktur – dvs. skinner, kørestrøm og stationerne, forklarer Thomas Brændstrup og fortsætter:
- Odense Letbane er jo udført i en meget høj kvalitet og i et virkelig flot design. Det kan selvfølgelig tåle at blive brugt, men Keolis har sat en høj standard for vedligeholdelse i henhold til leverandørens vedligeholdelsesforskrifter, sådan at letbanen i alle detaljer til stadighed fremstår flot vedligeholdt. Det kræver meget af os og af vores underleverandører, men alle er dedikerede til opgaven. Odense har fået et nyt højklasset kollektivt trafiksystem, og det skal blive ved med at være højklasset i alle detaljer.
Papirarbejdet
Netop vedligeholdelsesdelen har krævet et stort forarbejde af Keolis, for på dette område var det ikke muligt at hente erfaringer fra Aarhus. Derfor blev eksperter fra Keolis Gruppens Center of Excellence i Frankrig såvel som danske vedligeholdelseseksperter fra Aarsleff Rail har været inddraget til at gennemgå og vurdere vedligeholdelsesmanualerne og de praktiske procedurer for vedligehold.
- Det var også derfor vi meget tidligt ansatte chefen for vedligehold, som sammen med sikkerhedschefen satte gang i det dokumentationsarbejde, som var forudsætningen for at få de nødvendige tilladelser, siger Thomas Brændstrup og fortsætter:
- Vi har heldigvis haft en rigtig god dialog med både Trafikstyrelsen og Odense Letbane, så vi er kommet i mål, men det var været en lang og ganske kompliceret proces.
Netop dokumentationsarbejdet for vedligeholdelse vandt lidt ekstra tid på grund af de tre projektforsinkelser, men arbejdet blev afsluttet i god tid inden åbningen.
-Vi fik heldigvis lagt realistiske tidsplaner, så ingen har skullet vente på, at Keolis var klar, konkluderer en stolt Thomas Brændstrup.