Af: kollektivtrafik
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet et udkast til ny bekendtgørelse, der omhandler kompensation til pendlere på Sjælland. Bekendtgørelsen giver Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hjemmel til at etablere og administrere en kompensationsordning for pendlere på Sjælland
Bekendtgørelsen vil give Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hjemmel til at etablere og administrere en kompensationsordning for pendlere på Sjælland.
Bekendtgørelsen vil - hvis den bliver til virkelig - betyde, at trafikvirksomhederne på Sjælland, Rejsekort A/S og DOT tilsammen forestår administrationen på vegne af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Kompensationen vil blive givet til pendlere, der rejser på strækninger inden for Movias geografiske område, og hvor der er prisstigninger på pendlerkort på over fem procent som følge af Takst Sjælland-reformen.
Ordningen etableres som følge af ”Aftale om udmøntning af midler i puljen til bedre og billigere kollektiv trafik" af 10. februar 2017 mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Der er frist for høring 29. maj 2018.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gør opmærksom på, at en forudsætning for at bekendtgørelsen kan træde i kraft, er, at et tilhørende aktstykke om kompensationsordningen får tilslutning i Folketingets Finansudvalg.