NYHEDER 3. MAR 2020 KL. 13:38

Svenskere delte viden om kollektiv trafik

Af: kollektivtrafik

Svenskere delte viden om kollektiv trafik
Det svenske hold fra K2 i Lund: Fra venstre Fredrik Petterson-Löfstedt, Joel Hansson og Helena Svensson.

Foreningerne Kollektiv Trafik Forum og TØF, Transportøkonomisk Forening, afviklede mandag et eftermiddagsmøde hos Movia i Valby under overskriften ”Styrk din viden om kollektiv trafik”. Overskriften burde måske have været ” Stärka din kunskap om kollektivtrafik”, for på scenen stod på skift tre svenskere fra K2 i Lund, der kalder sig ”Sveriges nationale centrum for forskning og uddannelse i kollektiv trafik”


Dagens dagsorden var delt op i følgende indlæg:

  • Velkomst ved Lasse Repsholt, Kollektiv Trafik Forum
  • Resande på landsbygd och regional BRT ved Joel Hansson, K2*)
  • Hur väl kollektivtrafiken fungerar för äldre och funktionsnedsatta? ved Helena Svensson, K2**)
  • Efterfrågestyrd kollektivtrafik - exempel från världen ved Fredrik Petterson-Löfstedt, K2 ***)


Lasse Repsholt fra Kollektiv Trafik Forum bød velkommen. Blandt deltagerne i eftermiddagsmødet var repræsentanter fra forskellige offentlige organisationer, trafikselskaber, Metro, Danske Regioner og handicaporganisationer.

I Joel Hanssons indlæg fik de serveret en lang række interessante facts om ændrede rejsemønstre ved etablering af nye, højfrekvente regionaltogslinjer i kombination med samtidig nedlæggelse af buslinjer. Med udgangspunkt i konkrete eksempler i Sydsverige viste det sig overraskende nok, at antallet af passagerer i tyndt befolkede områder samlet steg, selv om de nye togstationer var langt færre end det antal busstoppesteder, der blev nedlagt. Konklusionen på Joel Hanssons studier var, at togenes øgede frekvens, bedre komfort og hurtigere rejsetid mere end kompenserede for bussernes mere fintmaskede rutenetværk med bedre tilbud om dør-til-dør transport og større antal stoppesteder.

Helena Svensson fokuserede i sit indlæg på de muligheder og forhindringer, som blandt andet ældre passagerer og handicappede kan møde i den offentlige transport. Også her tog hun udgangspunkt i konkrete eksempler, hvor passagerer på trods af gode adgangsforhold alligevel kunne opleve besværligheder ved at bruge den offentlige transport. Et eksempel var, at der ved indretningen af en jernbanestation var fokuseret meget på blindes behov for at kunne følge markeringer i fortove og på pladser, samt at informationstavler var forsynet med blindskrift. Problemet var, at når de blinde nåede frem til informationstavlerne, kunne de ikke komme helt frem til dem på grund af parkerede cykler, der var låst fast til informationstavlerne. Konklusionen er, at det handler om forskellen mellem anvendelighed og tilgængelighed - gode idéer og skræddersyet udformning til gavn for udvalgte passagergrupper gør det ikke alene, hvis virkeligheden er en anden.

Fredrik Petterson-Löfstedts indlæg med titlen ” Efterfrågestyrd kollektivtrafik - exempel från världen” gav en række eksempler på ”on-demand”-tilbud til passagerer med forskellige udfordringer. Det kan være handicappede med behov for særlige adgangsforhold, eller ældre passagerer, der skal fra tyndt befolkede områder ind til større byer.
Fælles for de mange projekter fra hele verden er, at pris og serviceniveau uvægerligt vil støde sammen og skabe barrierer for brugerne. Målsætningen i de fleste efterspørgsels-baserede offentlige trafiksystemer er, at den individuelle transport for udvalgte grupper skal være billigere end taxi, men dyrere end almindelige billetter. Teknologiske barrierer, varierende trafikbelastning og forholdsvis lav efterspørgsel stikker dog en kæp i hjulet på de fleste projekter, som har høje ambitioner for at skabe gode transportmuligheder for de udvalgte passagerer, men opnår meget lav udnyttelse og samtidig dårlig økonomi. Det eneste positive eksempel fra Fredrik Petterson-Löfstedts studier er faktisk det nordjyske system med Plustur, hvor passagerer kan blive kørt mellem en adresse (for eksempel bopælen) og nærmeste knudepunkt, hvorfra rejsen fortsætter videre med bus eller tog.

Efter indlæggene rundede Lasse Repsholt eftermiddagsmødet af og opfordrede deltagerne til at holde sig orienteret om K2’s mange aktiviteter, uddannelser og forskningsresultater. De kan findes på www.k2centrum.se.

Om indlægsholderne:
*) Joel Hansson Han er ph.d.-studerende ved Lunds Universitet og tilknyttet K2. Hans ph.d.-projekt har til formål at udvikle viden om effektiv og attraktiv regional offentlig transport til rejser mellem byområder og i landdistrikter.
**) Helena Svensson er uddannelseskoordinator på K2. Hun er uddannet ved Lunds Universitet inden for offentlig transport og har siden arbejdet både som konsulent inden for trafikplanlægning samt som forsker og lærer på Lunds Universitet.
***) Fredrik Petterson-Löfstedt er forsker ved Lunds Universitet og tilknyttet K2. Han er ph.d. og forsker bl.a. i dynamikken mellem forskellige beslutningsniveauer på den ene side og aktører på den anden side i overgangen til et mere bæredygtigt transportsystem.

Fakta om K2:
K2 er Sveriges nationale center for forskning og uddannelse i offentlig transport. Her mødes akademikere, offentlige aktører og erhvervsliv for at diskutere og udvikle offentlig transport i Sverige. K2 drives og finansieres af Lunds Universitet, Malmö Universitet og VTI i samarbejde med Stockholm-regionen, Västra Götaland-regionen og Skåne-regionen. K2 støttes desuden af den svenske stats agentur for innovation, Vinnova, den svenske stats forskningsråd for bæredygtig udvikling, Formas samt det svenske vej- og transportforskningsinstitut VTI.

 



Et enkelt positivt eksempel fra Fredrik Petterson-Löfstedts præsentation om ”Efterfrågestyrd kollektivtrafik - exempel från världen” er det nordjyske Plustur, som øger det eksisterende trafiksystems dækning fra 64 og 83 procent inden for henholdsvis 500 meter og 2 kilometers afstand til den kollektive trafik til 100 procents dækning.